KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

199 Tallet, men blev derefter mere sjældne, og det synes, som om Fransk­ bageriet en Tid har sta a e t i Stampe herhjemme eller ogsaa overgaaet til Laugsbagerne. I Slutningen af Aarhundredet dukkede Franskbagerne atter op i større Antal. Saaledes bragte Aarene 1788 og 1789 to Ansøg­ ninger om Oprettelse af Franskbagerier. 1. Maj 1789 fik W il h e lm H e i n s , der 10. Oktober Aaret før havde faaet Bevilling paa at m aatte bage og sælge »Fransk- og Menagebrød«, yderligere Bevilling paa at m aatte nyde samme Frihed som Laugsmestrene, naar han gjorde sit Mesterstykke og in d traad te i Lauget. Han havde i sin Ansøgning erklæret ikke at kunne leve a f F ranskbageriet, da der nu var flere end før, der drev denne Næring. Samme Aar søgte en Kukkenbager Privilegium som Fransk­ bager, og Lauget, hvis Erklæring som sædvanlig blev æsket, udtalte da, a t der nu var saa mange Franskbagere, a t de næppe kunde fortjene det tørre Brød. Lauget fand t ingen Anledning til, a t hans Andragende blev imødekommet, idet han som Kukkenbager meget vel kunde ernære sig, da han yderligere tjen te 18 /? paa hver Rdlr. for Brød, som han aftog hos Laugsbagerne, saa a t han sikkert tjen te mere end mange Bagere. I en Forestilling til Kongen 5. September 1792 om de fortrykte For­ hold, hvorunder Bagerne levede, opgiver Lauget, at der findes 6 »og maaske flere af de saakaldede Franskbagere«. Ahtallet af Franskbagere faldt ganske betydeligt i Løbet af den første Halvdel a f 1800-Tallet, og i November 1840 var der kun en eneste. Grunden hertil har sikkert væ ret den, a t alle Laugsbagere efterhaanden ogsaa optog Franskbageri. Foruden Privilegier paa Franskbageri udstedtes der i Slutningen af 1600-Tallet og i den første Halvdel af det følgende Aarhundrede en Række andre Privilegier, men disse gjaldt Specialiteter, som Bagerne ikke eller i alt Fald i m indre Grad gav sig af med: Brabandtske Kager, Hamborger-Eiermond, Sukkerkringler, Nurnbergerkager, Pebernødder o. a. m. 30. Maj 1721 fik en Mand Privilegium paa a t m aatte ernære sig af Los- og Kukkenbageri uden a t indtræde i Lauget, og han fik bestemt Tilhold om ikke a t befatte sig med groft og sigtet Rug- eller Hvedebrød. Fra o. 1730 ophører Udstedelsen af disse Privilegier, om nu Grunden hertil er den, a t Bagerne selv optog disse Specialiteter, saa det ikke kunde betale sig for andre a t føre dem, eller Grunden har været den, at de ikke er faldet i Publikums Smag. En særlig Stilling b land t de privilegerede Bagere indtog Jødebagerne.