Københavns Gasværker_1857-1932

struktion, men dog er bekostelige paa Grund af deres betydelige Størrelse. Aarsagen hertil er den udbredte Anskuelse, at Faren for Selvantændelse af Kullene (en Fare der unægtelig altid er tilstede) skulde forøges, naar Kullene blev vaade f. Eks. af Regn. Frygten herfor er mulig ikke uberettiget, men da man ved de omtalte Kraners Hjælp her er istand til øjeblikkelig at angribe ethvert Punk t af Kullageret, hvor der maatte vise sig en Temperaturstigning, bar man ment at kunne spare Udgiften til en Bygning, og man har i de siden forløbne Aar ikke haft Grund til at fortryde denne Beslutning. I Forbindelse med Kulknusnings-Maskinerne er anbragt Apparater, ved hvis Hjælp man kan blande 2 å 3 forskellige Kulsorter i ethvert ønsket Blandings­ forhold. Man kan ved passende Valg af Kulsorter og en hensigtsmæssig Blan­ ding opnaa en væsentlig Forbedring af Koksenes Kvalitet; et Punkt hvorpaa Belysningsvæsenet i de senere Aar har lagt megen Vægt. I en Tilbygning til Retorthuset findes de fornødne Gas-Kølere, forskellige Pumper til Tjære, Gasvand og Fødevand, Rensnings-Apparater til Fødevandet samt endelig en Dampturbine med tilhørende Dynamo å 450 kW. Ligesom paa Østre Gasværk hører der til Vertikalovnene Spildevarmekedler, der leverer Damp saavel til Ovnanlægets Drift som til Turbinen. Der er endvidere bygget et stort Anlæg til Koksenes Transport, Sortering, Udmaaling etc. samt Lagerpladser for Koksene. Transporten sker paa Gum- mibaand. Endelig er Anlægene til Gassens Pumpning, Vaskning, Rensning og Maaling blevet udvidet, og der er bygget en ny, stor Gasbeholder. I Forbindelse med de store Udvidelser paa Østre og Valby Gasværker ved­ toges det at nedlægge Vestre Gasværk, hvilket skete i 1927. Dets Bygninger er nu næsten alle nedrevet og Værkets Areal er benyttet til Udvidelse af Kvæg­ torvet. Det vil ses, at til Trods for Opførelsen af de store Vertikalovnsanlæg paa Østre og Valby Gasværker er, som Følge af at mange gamle Ovne samtidig er bortfaldet, Værkernes samlede Produktionsevne ikke blevet forøget i syn­ derlig Grad. Opførelse af nye Anlæg maa derfor regnes at være forestaaende og tænkes at skulle foregaa paa Østre Gasværk. Som første Skridt hertil er paa dette Værk bygget et nyt, stort Rensehus, ligesom man ved at forsænke Koks­ pladsen har opnaaet at forøge dennes Kapacitet.

43

Made with