Københavns Gasværker_1857-1932

af Kul i Retorterne ved Hjælp af Lademaskineri helt faldt bort. Det betød en stor Forandring i Arbejdsmaaden for Retorthusarbejderne, fordi man fra de skiftende Trækninger med Hvilepauser gik over til en mere stadig Pasning af Anlæget og dermed en noget længere samlet Arbejdstid. Til Gengæld blev Ar­ bejdet legemlig set mindre anstrengende end ved det gamle System. Det nye Anlæg gav ogsaa en voldsom Nedgang i Arbejdsstyrken. Medens der i det ældste Retorthus arbejdede 68 Mand i hver Vagt og efter de første Ma­ skiners Indførelse 52 Mand, er der i det nye Retorthus kun 9 Mand i hver Vagt, og Gasværkets samlede Arbejdsstyrke er fra ca. 600 Mand gaaet ned til knapt 200. ¿ f f

Pens. Gasværksarbejder Chr. Johansen D e r er jo ingen af de Gasværksarbejdere, der har op­ levet de første Aar paa Vestre Gasværk, i Live mere, men jeg kom da til Gasværket, medens man endnu be­ nyttede det gamle Haandværktøj til Retorterne, saa lidt spredte Erindringer fra den første Tid kan jeg nok fortælle. Det var mest almindeligt, at de nyantagne Arbejdere først kom til at arbejde paa Pladsen i nogen Tid ved Koks­ læsning og alt andet Arbejde, der kunde forekomme ; der­ efter blev de sat til Kultrilningen, der straks var haardere Arbejde. Rørene tog IV 2 Td. Kul, og da det gjaldt om at blive tidligt færdig, skulde Røren helst være fuld; hvis den

ikke var det, kunde man være sikker paa dette Tilraab fra de andre paa Holdet: »Skal du ha’ en Pægl og en Flaske 01 med i Røren«. Restyrer Howitz, der gik klædt som en almindelig Arbejdsmand i en gammel snavset Skindtrøje, naar han færdedes paa Værket, traf en Dag en saadan temmelig nyankommen Arbejder, som, idet Howitz gik forbi, satte Røren fra sig for at puste lidt. Howitz, som var meget streng i sine Fordringer til Arbejdspræstation, spurgte, 0111 det virkelig var saa svært at trille saadan en Rørfuld Kul. Manden, som ikke kendte Restyreren, svarede mut: »Du kan jo selv prøve«, og Howitz tog straks 392