Københavns Gasværker_1857-1932

paafyldning 2 Kr.), og med den dagældende Gaspris vilde hele Indtægten ved Salget af de første 37 m 3 medgaa til Dækning heraf. Der fremsattes i Borger­ repræsentationen Ønske om at søge Maalertallet reduceret ved at ansætte en eller flere Priser for Forbrugere, der nu havde Maalere baade for Lys- og Koge­ gas, saaledes at de kunde nøjes med 1 Maaler. Dette tog Administrationen dog bestemt Afstand fra, da Udgifterne og Ulemperne ved en saadan Ordning vilde blive større end, hvad der opnaaedes ved Reduktion af Maalertallet. Omkring 1890 var Forstaaelsen af Propagandaens Betydning ret levende. Der udarbejdedes Forslag til en permanent Udstilling af Kogeapparater, som dog ikke blev til noget. Der skulde endnu gaa en Menneskealder, før denne Fo r­ anstaltning traadte ud i Livet, endda under ret beskedne Former. Af andre Foranstaltninger til Fremme af Gasforbruget foresloges Lettelse for mindre Forbrugere med Hensyn til Sikkerhedsstillelse, eventuelt ved Indførelse af maanedlig Aflæsning, eller ogsaa, som det udtrykkes i en Skrivelse fra Ma­ gistraten: »Ved Indførelse af Maalere, som kun tillade Udstrømning af Gas svarende til de nedlagte Møntstykker eller Kontrolmærker«. Automatmaalere, som disse senere benævntes, anskaffedes forsøgsvis i 1890, bl. a. var en saadan opsat paa Prøve hos Borgmester Øllgaard, men i Begyndelsen fungerede de ikke tilfredsstillende. Først i 1896 opsattes de første Automatmaalere hos For­ brugere, og endnu ved Udgangen af 1897 var Antallet kun 231. Imidlertid blev disse Maalere foretrukket af mange Forbrugere, og Antallet voksede i Løbet af 5 Aar til over 13.000 og var stadig stigende, indtil man paa Grund af Pris­ forholdene under og efter Krigen 1914—18 maatte sætte Automaterne ud af Virksomhed. Antallet var paa dette Tidspunkt steget til ca. 59.900. Først i 1930 begyndtes paany med Opsætning af Automatmaalere. Den i 1888 indførte Foranstaltning til Gassens Udbredelse, nemlig gratis Husledninger indtil Maaler, blev afskaffet fra 1893, uden at dette dog medførte nogen Standsning i Tilvæksten. Omtrent samtidig med Automaternes Indførelse tog man et Skridt, som i væsentlig Grad lettede Administrationen: Ophævelse af Krav om Kaution eller Depositum. Kun for de Forbrugere, der ikke betalte rettidig, skulde der frem­ tidig forlanges Sikkerhed. Denne Bestemmelse bidrog naturligvis ogsaa til at forøge Forbrugerantallet. Forholdene har her efterhaanden udviklet sig saa­ ledes, at der nu kun yderst sjældent stilles Sikkerhed for private Forbrug, medens derimod alle Forretninger og Selskaber uden Undtagelse maa stille Sikkerhed. En Adskillelse mellem solide og usolide Betalere i Erhvervslivet 262

Made with