Københavns Gasværker_1857-1932
den tidligere tekniske Fuldmægtig Rich. Møller, der fungerede i denne Stilling til sin Død i 1913. Kontorchef L. Jensen, der derefter overtog Ledelsen, trak sig tilbage fra 1. November 1930. Kontorets Chef er nu Ingeniør, cand. polyt. Jnlins Hansen. Som foran nævnt havde den stadige Stigning af Forretningernes Omfang i Forbindelse med de betydelige Ændringer i Administrationen gjort det nød vendigt at skaffe mere Plads til Administrationskontorerne, og da der ikke mere var Mulighed for en tilfredsstillende Ordning paa Vestre Gasværk, bestemte man sig — i 1894 — til at søge større og bedre Kontorer andetsteds i Byen. Efter en Del Undersøgelser og Overvejelser, hvorunder Opførelsen af en særlig Kontorbygning for Belysningsningsvæsenet ogsaa har været paatænkt, fandt man i det da nyopførte Kunstindustrimuseum, beliggende ved Tivoli, et Lokale, der opfyldte alle ønskelige Fordringer til et passende Kontor. Lokalet strakte sig gennem hele Bygningens Stueetage, og egnede sig efter Opstilling af nogle Skillerum og spanske Vægge godt til Belysningsvæsenets Brug. Der var ind rettet Centralvarme, og Lejemaalet androg 6.000 Kr. aarlig foruden Varmeafgift. I Skrivelse af 27. April 1894 indstillede den daværende Belysningsdirektør til Magistraten, at Lejemaal, uopsigeligt i 10 Aar fra begge Sider, blev afsluttet med Bestyrelsen for Kunstindustrimuseet. Dette vedtoges af Borgerrepræsen tationen i Mødet den 21. Maj 1894, idet dog Lejemaalet først skulde træde i Kraft fra April Flyttedag 1895. Den 8. Juni 1895 flyttedes Kontorerne til disse Lokaler, hvor de havde til Huse i ca. 10 Aar. Den større Udbredelse af Gassen og Bestemmelsen om særlig Pris for Koge gas krævede Opsætning af et stort Antal Maalere. Forbruget paa adskillige af disse var saa ringe, at Maalerudgifterne oversteg Indtægten ved Gassalget. Fra Administrationens Side var man opmærksom paa den Fare for Gasværkernes Rentabilitet, dette kunde medføre, og foreslog i 1888 samtidig med den billigere Pris for Kogegas en Afgift paa 3 Kr. aarlig for hver Maaler, hvorved man havde Dækning for en Del af Udgifterne ved Pasningen. En saadan Afgift var fra Begyndelsen opkrævet for samtlige Maalere, men ophævedes fra 1884 i Pro pagandaøjemed. Der blev nu paany vedtaget en Maalerleje for Kogegasmaalere paa 3 Kr. aarlig, men denne Afgift blev allerede ophævet igen med Udgangen af 1889. Udgiften til en 3-Lys Maaler (mindste Størrelse) blev i 1890 opgjort til Kr. 3,91 aarlig (Forrentning 97 Øre, Vedligeholdelse 94 Øre, Administration og Vand- 261
Made with FlippingBook