Københavns Gasværker_1857-1932

GASVÆRKERNES ADMI N I STRAT I ONS FORHOLD V ED Starten af det første Gasværk ansattes som Bestyrer, Ingeniør, cand. polyt. J. C. G. Howitz, der som Assistent havde bistaaet ved Gas­ værkets Anlæg. Den 24. November 1857 anmoder Komitéen Assistent Howitz om at tage Bopæl paa Gasværket, da hans stadige Tilsyn og Nærværel er nødvendig under den begyndende Prøvedrift. Noget stort Gasværk var det ikke, selv i Forhold til det daværende Indbyg­ gerantal, 120.000. Der var efter Datidens Erfaring regnet 1 Betort å 2.500 Ku­ bikfod (ca. 71 m3) i Døgnet for hver 1.000 Indbyggere, altsaa vilde 100 Betorter være nok, og naar man anlagde Gasværket med 100 Betorter og Plads til endnu 100, mente man at have disponeret rigeligt. Aaret efter var man oppe paa den dobbelte Produktion, og det skønt Gassen paa den Tid og endnu 20 Aar efter Starten næsten udelukkende benyttedes til Belysning. Gasværksbestyreren ledede baade den tekniske Drift og Administrationen. Til Assistance ved den første var ansat en Værkfører og en Værkformand, og ved Administrationen assisterede straks som fastansat: 1 Bogholder (Løjtnant J. C. G. Møller, ansat 1. Juli 1858), 1 Kasserer (J. P. Henrichsen, ansat 1. Marts 1858), 1 Lygteinspektør (L. Skyum), og efter første Aars Drift tik 3 Meterinspek­ tører, 1 Materialskriver, 1 Assistent og 2 Skrivere fast Ansættelse. Efter Nutidens Forhold var det et endda meget rigeligt Personale til et Gas­ værk, der de første Aar havde omkring 5.000 Maalere og først i Løbet af om­ trent 20 Aar naaede op paa de 10.000. I Virkeligheden krævedes et betydeligt Arbejde af Personalet, som havde en lang Arbejdstid (fra 8 Formiddag til 7 Eftermiddag), men der var ganske vist heller ikke de maskinelle Hjælpemidler til Raadighed, som Nutidens Admini­ stration disponerer over. Telefon, Skrive- og Regnemaskiner var ukendte Be­ greber. Desuden besørgede det yngre Kontorpersonale i mange Aar alt Arbejde ved Kvartalsaflæsning af Maalere, Aflæsning ved Flytninger etc. Først i Fir- 252