Københavns Gasværker_1857-1932
Foruden den faste Løn ydedes Dyrtidstillæg, som for sidste Halvaar af 1919—20 var 720 Kr. aarlig for gifte, 480 Kr. for ugifte, men som skulde variere efter Prisniveauets Bevægelser, paa lignende Maade som fastsat for Statens Lønnin ger. En Del af den faste Løn, svarende til Statens Konjunkturtillæg, kunde ligeledes ændres. Dyrtidstillæget var derefter fra 1. April 1920 for gifte 972 Kr., for ugifte 648 Kr. aarlig. Fra 1. Oktober 1920 forhøjedes disse Satser til resp. 1.134 og 756 Kr., som derefter var gældende til 1. Oktober 1921, da Pristallet medførte en Nedsættelse til 810 og 540 Kr. Da Staten fra 1. April 1922 nedsatte Konjunkturtillæget, ændredes samtidig de ovennævnte faste Lønsatser, og Dyrtidstillæget gik ned til 594 og 396 Kr. Med det svingende Pristal er der i de følgende 10 Aar foretaget adskillige Ændringer i Dyrtidstillæget, som efter at have naaet et Maksimum i 1924—25 paa 702 Kr. for gifte, siden gradvis er dalet og fra April 1932 er 162 Kr. aarlig for gifte. Ogsaa Lønningerne er undergaaet flere Ændringer i den sidste 10 Aars Pe riode, alt eftersom Statens Konjunkturtillæg er ændret. Fra April 1928 skete en principiel Ændring, idet der indførtes 3 forskellige Lønsatser, for gifte, ugifte over 35 Aar og ugifte under 35 Aar. En lignende Graduering fandt Sted for Dyrtidstillæget, som nu ogsaa har 3 Satser. — De nugældende er resp. 162, 81 og 54 Kr. aarlig. — Selve Lønningerne er ved den sidst foretagne Regulering (1. April 1931) følgende: Driftsbestyrere, Kontorchefer. . . 2. Lønklasse Kr. 8.327--9.966,50 Ekspeditionssekretærer............ 4 » » 6.599--7.727 Fuldmægtige ............................. 5 » » 5.516--6.599 Overassistenter.......................... 7 » » 4.716--5.516 Assistenter.................................. 9 » » 3.018--4.716 K on to riste r................................. 14 » » 2.154--3.018 I ovenstaaende Lønoversigt er kun behandlet nogle Grupper af de ved Gas værkerne beskæftigede for at give et Billede af de Forskydninger, som i de for løbne 75 Aar bar fundet Sted. — Der findes adskilligt flere Grupper med sær lige Lønsatser og Lønprinciper: Haandværkere, Havnearbejdere ved Kullosnin gen, Mekanikere, Formænd, Maskinmestre, Værkførere og mange flere. Men i det store og hele har Bevægelserne nogenlunde fulgt de samme Linier som for de her behandlede Grupper. 251
Made with FlippingBook