Københavns Gasværker_1857-1932

Bunsenflammens — den aflyste Flammes — Fortrin er, at den i Modsætning til den lysende Flamme ikke ved Berøring med en kold Flade afsætter Sod og viser andre Tegn paa en ufuldstændig Forbrænding. Dette opnaas ved, at Gassen, inden den forlader Brændermundingen, i selve Brændermundingen blandes med atmosfærisk Luft. Hvilket har til Følge, at Flammen ophører at lyse og tillige trækker sig sammen. Varmeudviklingen, der ved den lysende Flamme er foregaaet over hele den ret store Flammeflade, er ved den aflyste Flamme samlet paa et langt mindre Flammeomraade, Flammen faar en højere Temperatur, dens Varmevirkning kan mere bestemt rettes mod et vist Punkt, og da den aflyste Flamme tillige har den Egenskab at kunne træffe kolde Flader uden at afsætte Sod paa disse, er der herigennem skabt Mulighed for en Brændertype, der er anvendelig til Kogning. Flammen har ganske vist faaet en ny og ubehagelig Egenskab: den vil let »slaa tilbage« og brænde ufuldstændigt i Brænderens Indre, men denne Mangel er afhjulpet ved senere Forbedringer. Der eksperimenteredes med at anvende Gassen til mange forskellige Formaal, i Begyndelsen (fra ca. 1855) først og fremmest til Kogning, Bumopvarmning 0. 1., men senere ogsaa til forskellige Opgaver i Erhverv og Industri. Allerede 1859 anvender Englænderne de første Loddekolber med Presluft-Gasbrænder, og i 1861 fremkommer de første Metalsmelteovne (Perrot). Mange andre nye Apparattyper og Anvendelser dukker op, men det meste virker ikke tilfreds­ stillende og forsvinder igen for nogle Aar senere at blive »opfundet« paany i for­ bedret Form og navnlig med mere driftssikre og driftsøkonomiske Brændere. Da Københavns Gasværk i Slutningen af 1857 begyndte sin Virksomhed, var denne Udvikling dog ikke naaet saa langt, at der kunde være Tale om en almindelig Udnyttelse af Gassen til Opvarmning, og den langt overvejende Del af Installa­ tionerne benyttedes derfor alene til Belysning, medens der kun hos enkelte Forbrugere tillige blev opstillet gasforsynede Apparater til andre Formaal. Hos Foimesbech paa Østergade var der saaledes installeret Gasvarmeovne til Op­ varmning af Lokalerne. De virkede dog ikke tilfredsstillende, og allerede inden Gasværket var afleveret, fremkom der fra Fonnesbech Klage over de nævnte Ovnes daarlige Virkning. Aarsagen var ikke alene mangelfuld Konstruktion af Ovnene, den laa ogsaa 1, at man, for at faa Belysningsblussene saa tilfredsstillende som muligt, holdt et temmelig lavt Gastryk i Forsyningsledningerne. Det havde nemlig vist sig, at et for stærkt Tryk ikke alene nedsatte den Lysstyrke, der kunde faas med

210