Københavns Gasværker_1857-1932

GASSENS ANVENDELSE T I L ANDRE FORMAAL END RELYSNING D EN første Anvendelse, der blev gjort af Gassen, var til Belysning, og mene og til forskellige Formaal i Erhverv og Industri. Til at begynde med lykkedes dette dog kun daarligt, thi Gasbrændernes lysende Flammer med­ førte ved saadanne Anvendelser forskellige Ulemper. Der blev gjort flere For­ søg paa at løse disse Opgaver, og allerede ca. 1807 benyttede Englænderen Pemberlon i sin Knapfabrik i Birmingham Gas fra et i Fabriken opstillet Gas­ værk til Lodning af Metalknapper, og Cooke, en anden engelsk Fabrikant, for­ søgte paa samme Tid at lodde Messingrør, Galanterivarer o. 1. med hjemme- fabrikeret Gas. Saalænge den lysende Flamme anvendtes, var Sagen stadig ret mislykket, men i 1833 udstedtes der et Patent vedrørende Tilførsel af Luft til Gasflammer, og i 1838 udførte Franskmanden Richemont Autogensvejsning ved Hjælp af Gas under Tilførsel af Ilt og rigelig Luft, og der foreligger endog Eksempel paa, at man allerede dengang forsøgte at anvende Gas til »Indsætning« af Jern, (d. v. s. til Omdannelse af Jernets Overflade til Staal). Der forløb nu 10—15 Aar, i hvilke nye Anvendelser af og til forsøgtes, f. Eks. da Tyskeren Elsner anvendte Gassen i Strygejern, til Opvarmning af Limpotter, Forgylderpresser hos Bogbindere o. 1. Brænderne virkede dog stadig daarligt, og først da den tyske Kemiker R .W . Bunsen i 1855 havde opfundet den efter ham benævnte Bræn­ dertype, Bunsenbrænderen, kunde Gassen uden Ulemper anvendes til Kogning og anden Varmeudvikling, til at begynde med dog kun som mindre Blus. De første Bunsenbrændere, der i det væsentlige minder om de den Dag i Dag i Laboratorierne anvendte Typer, indførte Bunsen i det nye, store Labora­ torium, han indrettede i Heidelberg. 209 14

dette var saa at sige selvfølgeligt, thi naar Gassen tændtes, brændte den med lysende Flamme. Da Gassen imidlertid samtidig frembragte Varme, laa det nær at forsøge at anvende den baade til Varmekilde i Hjem­