Københavns Gasværker_1857-1932

ning af Rørene udførtes af Gasværkernes Ingeniørkontor. Der anvendtes nor­ male Støbejernsvandsamlere med Muffer, idet man samtidig benyttede specielle Overgangsstykker af Støbejern. Før Tilfyldningen af Udgravningen blev Ledningen prøvet for Tæthed med et Lufttryk paa 1,3 Atm. Overtryk. De to Ledningsgrene afsluttedes som ovenfor anført med 2 Regulatorer (8”

(200 mm) Rryan Don- kin) og af Hensyn til Driftssikkerheden blev paa hvert Sted opstillet en Reserveregulator. For at forhindre, at Højtryk­ ket ved eventuelle Mem­ branbrud eller ved andre Forstyrrelser i Regula­ toren skal forplante sig til Rynettet, blev der for hvert Regulatorhus eller Regulatorbrønd anbragt en Sikkerhedsvandlaas, der brydes ved et Tryk af 120 mm. Sikkerheds- vandlaasen blev kon­ strueret af Gasværker­ nes Ingeniørkontor og anbragtes i Forbindelse med Rynettet umiddelbart efter Regulatoren. løcz/nyfo /y/ce//>ere^i//ø/b/r M

Distriktsregulator

1 Frot/oj/rt/As/edmng.

//ooec/zegro/o/or ‘=1

Fig. 102. Skematisk Snit gennem en Distriktsregntator

Paa Fig. 102 er vist et skematisk Snit gennem en Distriktsregulator. Regu­ latoren indskydes mellem Høj- og Lavtryksnettet (Forsyningsdistriktet) og be- staar i det væsentlige af en Hovedregulator H, forbundet paa Højtrykssiden ved A og paa Lavtrykssiden ved R. W er en dobbeltsædet Ventil (vist lukket), hvis Aabning og Lukning gennem en Vægtstangsforbindelse styres af Membra­ nen D i Huset R. Stillingen af denne Membran er afhængig af Trykket i Om­ løbsledningen S, der ved E og F er forbundet med henholdsvis Høj- og Lav­ trykssiden. Paa Ledningen S er indskudt to Hjælperegulatorer J og K samt en Naaleventil G. Trykket før Naaleventilen holdes konstant af Regulatoren J,

u*

163