Københavns Gasværker_1857-1932

By, maatte Anlægene i høj Grad forbedres og fuldkommengøres, og navnlig maatte man sørge for en omhyggelig Rensning af Gassen, for at de lange, un­ derjordiske Ledninger ikke skulde forstoppes. Det blev Murdochs Elev Samuel Clegg (1781—1861) forbeholdt paa dette Om- raade at gøre en saa stor Indsats, at man maa forbavses over den Mængde betydningsfulde Opfindelser og Konstruktioner, der hidrører fra denne ene Mand. Han opfandt saaledes den saakaldte Hydraulik, der stadig benyttes paa Gasværkerne: et Apparat, hvori Hovedmængden af den med Gassen følgende Vanddamp og Tjære fortætter sig og danner et Vædske-Lukke, der forhindrer Luft i at trænge ind i Gasledningerne, naar man aabner for Retorten. Han byggede de første Rensekar, et Apparat der ogsaa med ubetydelige Afvigelser benyttes den Dag i Dag paa ethvert Gasværk, og indførte Gassens Rensning for Svovl ved Hjælp af Kalk — en meget effektiv Rensning, der dog senere er afløst af en billigere Proces. Han byggede den første Gasbeholder og konstru­ erede den første brugbare Gasmaaler, hvis Princip — en i Vand roterende Tromle — stadig benyttes i stor Udstrækning. De fleste af disse Nyheder blev imidlertid introducerede i private Anlæg, væsentlig paa Fabriker og lignende Steder; thi noget Anlæg til offentlig Gas­ forsyning blev ikke bygget, før mere end 20 Aar var forløbne, efter at Murdoch havde bygget sit første Gasværk i 1792. Dog varede det ikke ret længe, inden man ogsaa paa Fastlandet begyndte at eksperimentere med Gas. Især maa nævnes en Franskmand ved Navn Philippe Lebon, der udfoldede en betydelig Virksomhed, udtog Patenter og bl. a. i 1801 belyste sit Hus i Paris med Gas. Det vigtigste Resultat af Lebons Optræden var imidlertid, at den vakte Interessen for Gassen hos den Mand, hvem Æren til­ kommer for først at have set de meget store Muligheder, som Gassens Anven­ delse rummede, for ved en voldsom Agitation og under hensynsløs Modstand at have udbredt Kendskab herom i videre Kredse, og for at have bygget det første Gasværk til offentlig Forsyning af en By: London. Tyskeren Albert Winzer havde hørt om Lebons Eksperimenter og satte sig i Forbindelse med denne for at faa Fremgangsmaaden at vide, men Lebon vilde ikke udlevere sin »Hemmelighed«. Paa en eller anden Maade opdagede Winzer dog, hvorom det drejede sig, og han gav derefter flere Steder i Tyskland De­ monstrationer af det nye Belysningsmiddel og søgte at rejse Penge for at faa det indført. Da dette ikke lykkedes, rejste han (vistnok i 1803) til England, hvor han forandrede sit Navn til Winsor og straks begyndte at holde Foredrag og Demon­ 13