Københavns Gasværker_1857-1932

terne er de fleste brændbare og eksplosionsfarlige, nogle af dem er giftige, navn­ lig Kulilten, af hvilken der findes 6—10% i Gassen; heldigvis har Gassen en ret gennemtrængende Lugt, saaledes at den advarer i Tide. Af de andre Luftarter kan nævnes Brint, Methan ogÆthylen. Af Dampene i Gassen kan man udvinde Benzol, der dels kan bruges som flydende Brændsel ligesom Benzin og dels kan anvendes i den kemiske Industri til Fremstilling af Nitrobenzol og Anilin, hvoraf igen kan fremstilles de mange Anilinfarvestoffer m. m. Ved de københavnske Gasværker har man kun under Verdenskrigen udvun­ det Benzol af Gassen, idet man paabegyndte denne Udvinding paa Valby Gas­ værk i 1916—17 for at fremstille Benzol til Erstatning for Benzin, som ikke kunde skaffes frem i tilstrækkelig Mængde. Senere har man opgivet denne Pro­ duktion, da den under normale Forhold ikke kan betale sig her. Man har her hjemme kun anvendt Benzolen som Brændstof i Motorkøretøjer, hvorimod man ikke har etableret en videregaaende kemisk Oparbejdning af Benzolen. II. Koksene bestaar næsten udelukkende af Kulstof og bruges derfor som Brændsel — et Brændsel der i Sammenligning med Stenkul er renligt og be­ kvemt at anvende i Husholdningen. Da Publikum stiller betydelige Krav til Koksenes Beskaffenhed, har man paa de københavnske Gasværker etableret meget fuldkomne og fuldt moderne An­ læg til Koksenes Behandling: deres Knusning, deres Sortering i 6 forskellige Størrelser, deres Opmagasinering i Siloer, deres Udmaaling og Opsækning. Der produceres aarlig paa de københavnske Gasværker over 3 Mill. Hektoliter Koks, hvilket er en betydelig Del (ca. 25%) af Københavns samlede Koksforbrug. III. Tjæren er i kemisk Henseende det interessanteste Produkt af Stenkul­ lene, idet der ud fra den som Baamateriale kan fremstilles en stor Mængde kemiske Stoffer. Gasværkerne her gør ikke selv meget ved Tjæren, idet den sælges som Baa- stof. Behandlingen bestaar væsentligst i at befri den for opslemmet Snavs og for Hovedparten af Vandindholdet — begge Dele ved Henstand eller ved Cen­ trifugering. Ved at passere en hurtiggaaende Centrifuge slynges Urenhederne ud i en Kant i Centrifugen, hvorfra de nu og da fjernes som en sejg begagtig Pølse, medens Vandet paa Grund af den mindre Vægtfylde lægger sig inderst i Centrifugen og fjernes kontinuerligt ved Skummerør, ligesom Fløden fjernes fra Mælken i en Mælkecentrifuge. Man faar da en smuk, sort, blank Vare frem. De kemiske Fabriker kan ved Destillation dele Tjæren i 5 Dele: 1. Letolie, 2. Middelolie, 3. Tungolie, 4. Antracenolie, 5. Beg.

1 2 1