Københavns Gasværker_1857-1932

GASVÆRKERNE OG KEMI EN L I D T O M G A S V Æ R K E R N E S R I P R O D U K T E R

D ET var ad rent praktisk Vej, at Skotten William Murdoch i Aaret 1792 fandt paa at lave Gas af Stenkul. Han anede sikkert ikke, hvor uendelig mange kemiske Processer der i Virkeligheden var Tale om ved Gasfabrikationen, og hvor mange mærkelige kemiske Stoffer, Gasfrem

lingen vilde blive Udgangspunktet for. Til en Begyndelse udnyttedes kun Gas­ sen og Koksene, og det var først langt senere, at man lidt efter lidt fandt ud af, at der var meget mere »Kemi« i Sten- kullenes Omdannelse i Gasretorten, end man først havde anet. Som bekendt foregaar kemiske Pro­ cessermellem forskellige Stoffer i Reglen livligere, jo højere Temperatur der er tilstede, idet Stoffernes Smaapartikler — Molekyler og Atomer — derved lettere kan komme til at indvirke paa hinanden. I Retorten, hvori Stenkullene anbrin­ ges, er der en Temperatur af over 1000° C, og da Stenkullene bestaar af adskillige Grundstoffer, navnlig af det i

STENKULLENES OMDANNELSE PAA GASVÆRKET HOVEDPROCE55ERNE SKEMATISK FREMSTILLET

KOKS ca. 70 % Relorlkul kinr4

1.57«

i 'aosrensemosserr

kemisk Henseende meget virksomme Kulstof, er det klart, at der er Mulighed for en uhyre Mængde kemiske Processer i selve Gasretorten og Mulighed for Dannelsen af en umaadelig Mængde kemiske Forbindelser. Ved selve Afgasningsprocessen i Retorten spaltes Stenkullene i følgende Be­ standdele: I. Gas, II. Koks, III. Tjære, IV. Gasvand, V. Cyan og Svovl, VI. Grafit. I. Selve Gassen bestaar af mange forskellige Luftarter og Dampe. Af Luftar-

1 2 0