KøbenhavnPaaHolbergsTid

332 Præster. anden Kone, som og havde Stade og sad i Stol hos hende, fordi at hun Supplikantens Hustru imod al Skik og Maner havde sat og hver Gang de kom i Kirken vilde sætte en hendes yngre Datter ovenfor den anden Kones ældre D atter«70). Da Familien saaledes var berøvet sit Stolestade, kunde der være en Slags Undskyldning for, at den søgte under et mere gjæstfrit Tag, men Øvrigheden var ikke til at spøge med i den Retning. Af en Politiretsdom af 9. Ju li 1720 ses det, at Sønnen var opdraget i den papistiske Religion og derfor bleven frataget Forældrene og over­ givet Konventhuskommissionen, at han kunde oplæres blandt fattige, forældreløse Børn, til han kunde komme ud at tjene. Da Forældrene nu havde haft samme Forsæt med Datteren som med Sønnen, blev hun dømt til at sættes samme Sted hen som Sønnen og Faderen til at stille Kavtion for deres Underholdning; Forældrene havde begge været arresterede med Udsigt til haard Straf, men Kongen benaadede dem, imod at de udleverede D atteren71). Af Præsterne roses Mag. Folkmar Danchel ved Helliggejstes Kirke (1720—26) som »en Englemand saavel af Ansigt som Væsen, meget sindrig, kløgtig og fuld af Paafund saavel i naturlige som lærde Sager; af hans nervøse (i anden Betydning end nu), nette og aand- rige Prædikener kan man noksom slutte hans theologiske Studia«. »Han profeterede sin Død forud i en Prædiken, hans Ligemand var ikke her i Byen paa den Tid«. Mindre rosende omtales Danchels Ef­ terfølger, Mag. Knud Tommerup (død 1730): »Han rømte bort fra sin Menighed i Pestens Tid og maatte derover gjøre en offentlig Af- bedelse, men det blev ligere en Satyra over Biskop Vorm end en al­ vorlig Fortrydelse. Han var ellers længe Sognepræst til Garnisons­ kirken og i den barbariske Tid ledsagede han vel 600 til Retter­ stedet; ved den Anledning gjorde han engang en kort Ligprædiken over de levende. Der boede en umættelig Gjærrighed i ham , saa at han ej bluedes ved tidt og ofte at tage en Offerdaler af Alteret og probere den paa Haanden, foruden mange flere saadanne Insolenser«72). Paa Christianshavn var Mag. Hans Trojel Præst 1714—25. Han var først Landsbypræst, men for at gjøre sig bemærket af Kon­ gen, lavede han Breve med Cifferskrift, der skulde forestille en hem­ melig Brevvexling, som var ført med den svenske Regjering; til Tak for denne Opdagelse blev lian Præ st paa Christianshavn. Men der spandt han Rænker sammen mod Assessor P. Ryssel, og meddelte