KøbenhavnPaaHolbergsTid

Missionen. Taalte Trossamfund. 331 loves derfor den, som kan give saadan vis Underretning om hans Person, saa han kan paagribes, at den skal have til Foræring og Be­ lønning af Politikollegio fire Rigsdaler, som den strax skal betales, naar den Skyldige efter givne Anslag er bleven paagreben«. Han blev nu sat i Daarekisten, men, som det ses af en Skrivelse af 26. Aug. 1718, brød han ogsaa ud deraf, sattes saa i Arresthuset, men da han ikke kunde sidde der længer og faldt det Offentlige til Udgift, førtes han tilbage til Daarekisten. Derfra er det vel saa, at han undveg til Tydskland. De pietistiske Bevægelser, der havde begyndt 1706, var snart bievne afværgede og de traadte ikke op aabenlyst førend under Chri­ stian V I.’s Regjering68). Det er vanskeligt at dømme om, hvorledes Præsterne optraadte ellers, men i alt, hvad der angik Trosenheden, var de paa deres Post. Hedningemissionen var i denne Tid en Statssag, idet Kongen beskikkede Missionærerne, men den blev en Menighedssag, da der hver Søndag blev gjort Forbønner for Guds Riges Fremgang. Ved Reskript af 14. Novbr. 1721 blev det paabudt, at der foruden for Finlapperne og for Hedningerne i Ostindien skulde bedes for Grøn­ lænderne, til hvem Hans Egede samme Aar havde begivet sig. Men i Fædrelandet selv var der en Missionsgjerning, der kunde have givet Arbejde nok, hvis den havde været mere end stiltiende tilladt. Det er foran omtalt, hvorledes der gjordes Forsøg paa Jø ­ dernes Omvendelse, men hvorledes Lokkemidlerne i Grunden bestod i, hvilket P arti der kunde yde de største Fordele. Der var ogsaa en Tyrk ved Havn Josef Christensen, der var bleven døbt og fik Tilladelse 1721 til at gaa omkring med en Kol­ lektbog for at faa noget til Hjælp og Undsæ tning69). E t religiøst Forhold var der dog, hvori Øvrigheden var beret­ tiget til at skride ind, nemlig naar nogen af den evangelisk-lutherske Troesbekjendelse var gift med en af en anden Tro og Børnene af dette Ægteskab ikke blev opdragne efter Statskirkens Tro. Der var en katholsk Bendrejer Balthazar Martini de Garnisi, hvis Kone var luthersk og havde Stolestade i St. Nikolaj Kirke. Hun var ikke nogen elskværdig Karakter, thi 1719 dømtes hun til at miste sit Stolestade »formedelst begangne Forargelse udi berørte Kirke under Prædiken og Gudstjenestes Forrettelse, med uanstaaelig Skjænden og Ord, som har rejst sig og adskillige Gange er forefalden imellem hende og en