KøbenhavnPaaHolbergsTid

Læger. 333 Kongen en stor Sammensværgelse, der var i Gjærde blandt flere højt staaende Embedsmænd; det viste sig snart for hans Vedkommende at være Intriger, der var udspekulerede dels af Had, dels for at »bringe sig nogen nyNaade«, hvorfor han dømtes til Forbrydelse af Ære, Liv og Gods, men benaadedes med Fængsel paa Livstid paa Munkholm73). Den mest ansete Præst var Morten Reenberg, først ved Hellig- gejstes Kirke, siden 1720—36 Stiftsprovst; med djærve Ord kæmpede han for den strenge Lutherdom og imod Hykleriet; i en afen Samtidig skreven, nu trykt Biografi af h am 74) findes der mange Anekdoter om hans uforbeholdne og humoristiske Ytringer. Hersleb, der blev Hofpræst 1725, var imidlertid Mønsteret paa gejstlig Veltalenhed, der ikke kan karakteriseres bedre end ved de

Stiftsprovst Morten Reenberg. Ord, at da 1746 den pietistiske Bluhme holdt Ligtale over Christian VI., græd ingen uden han selv, men da Hersleb prædikede, græd alle andre 75). Det var kun meget fornemme Folk, der tog faste Huslæger; i »Den politiske Kandestøber« (4, 9) siger Raadsherreinden til Geske: »Borgmesterinden maa ogsaa tage sig an en Doktor aarvis for sit hele Hus, der kan give hende nogle Draaber, som hun altid i det ringeste maa lade staa i en Flaske, enten hun vil bruge dem eller ej«. Men da de fleste ikke kunne nøjes med at raadspørge en enkelt under Sygdomstilfælde, var det upraktisk at have fast Læge. Blev man syg, hentede man enten en Barber eller en Doktor,