KøbenhavnPaaHolbergsTid

298 Haandværkslav. gjort Interesse aleneste bliver mainteneret. Dette maa vi fattige Slagtere her i Kjøbenhavn med største Vemodighed beklage for Eders Majestæts Trone, idet vi ikke en Gang men mange Gange bliver pressede at erlægge unødvendige Udgifter til En ved Navn Sprøiter, hvilken ved Oberpolitiet og Kommercekollegium har forpagtet alle Bøder, han selv ved sine Underfundigheder og Eolks Forseelse kan bringe til Veje. Thi ihvorvel ingen skal kunne bevise, at vi enten selv eller ved vore Folk har taget mere for hvert Pund Kjød, end det os efter den foreskrevne Taxt er tilladt at tage, hvilket vi saa- velsom vore Folk alle har tilbudt at bekræfte med Ed, saa er dog Alting slet til Side og vi tildømte at betale hver for sig 4 Udi. til denne Sprøiter, men alt det, han foregav, endskjøndt Alting var usandfærdigt og ubeviseligt, det blev anset, og paa det hans Paa- staaende skulde have Skin af Billighed, forestillede han et Vidnes­ byrd, som var et Kvindemenneske, hvilken uden Eds Aflæggelse de­ ponerede sit Vidne contra os, da dog Lovens Pag. 103 Art. 1 ud­ trykkelig siger, at ingen Sag bør dømmes udi, med mindre der er i det mindste tvende enstemmende Vidner, og ihvorvel vi paastod saadant enligt Vidne ej burde anses eller og i det mindste burde hun efter Loven aflægge hendes Ed, saa blev det dog afslaaet og paa denne Maade kan denne Forpagter Sprøiter kjøbe sig nu en, nu en anden til, som pro forma kan gaa omkring til enhver Slagter, endskjønt det aldrig er deres Alvor .a t kjøbe noget, hvilket vi og lovligen kan overbevise ham at have gjort, og paa den Maade er det os umuligt at kunne svare vores borgerlige Tynge, thi formedelst saadan Medfart er alt 9 af Slagternes Lav ruinerede, at de hverken kan svare Deres Majestæts allernaadigst paabudne Skatter eller deres Kreditorer, og skal det saadan længe staa paa, maa vi andre berede os paa at gaa samme Vej; thi for det første er vores Næring ganske betaget os af disse Frislagtere, som tvært imod deres meddelte P ri- vilegia tager mere for deres Kjød, end de bør, og det gaar saa hen upaatalt, endskjønt vi det har gjort bevisligt, ej heller er de i. den Tilstand, at de kan forsyne Byen med Kjød, naar vi intet har at sælge, og derover maa den ganske By og Borgerskabet lide Mangel, thi i det her er saa mange i det Haandværk, bliver vi alle ruinerede. »For det andet maa vi bortgive alt det, vi fortjener, til denne Sprøiter. Vi har andraget dette for Magistraten i den Tanke, de kunde befri os fra saadan haard Medfart, men er afvist med dén