KøbenhavnPaaHolbergsTid

Haandværkslav. 297 Artikler fandt Magistraten i Kandestøberens Protokol og fandt dem altfor nærgaaende og ubillige og forbød Overholdelsen af denne Over­ enskomst; den truede i modsat Fald med at angive dem for Kongen. Hvis Lybækkerne da vilde nægte at antage de Svende, der her var udlærte, skulde man kun angive det for Magistraten, der saa vilde føre Sagen for Kongen, der nok skulde vide at holde Lybækkerne fra at gjøre Indgreb i hans souveræne Myndighed.31) Ligesom de tydske Lav vilde hævde sig en Overhøjhed over de kjøbenhavnske, saaledes forsøgte disse igjen at tiltage sig en lignende Eet over Lav i yngre Byer. 1723 klagede Bogbinderne i Kristiania, der 1702 havde faaet kgl. Bevilling paa fri Boghandel, over at Bog­ binderlavet i Kjøbenhavn havde paastaaet, at en Bogbinder F . J. Brun skulde lade sig indskrive i deres Lav og yde det Bidrag, da hans udlærte Drenge ellers ikke vilde blive betragtede som Svende; det havde forbudt ham at forskrive Svende fra Kjøbenhavn uden først at anmelde det hos Oldermanden der og forlangte, at han skulde be­ tale Oldermanden til Ind- og Udskrivning af hver Dreng 2 Siet­ daler og for Svendene efter Behag. Magistraten fik derfor 12. Marts 1723 Befaling til alvorlig at foreholde Lavets Oldermand og Mestere deres formastelige Forhold og true dem med Fortabelse af deres Lavsrettighed32). Hvor farligt det var for Borgerne at klage over Avtoriteter, ses af følgende Bønskrivelse til Kongen fra Slagterlavet af 9 August 1720: »Vi fattige Borgere og samtlige Slagtere er alle i den aller­ underdanigste Forsikring, at Eders Majestæts højpriselige Naade imod os Undersaatter er langt større, end at Eders Majestæt nogensinde skulde se vores Buin og Undergang, thi vi ser daglig, med hvad kongelig, om det maa siges, faderlig Omhyggelighed, Eders kgl. Maje­ stæt sørger for Deres Undersaatters Velstand og Forfremmelse, idet saa sunde og højnødvendige Forordninger Tid efter anden til det ge­ mene Bedste .bliver publicerede, saa enhver retsindig Undersaat med største Glæde og Hjærtens Fornøjelse priser sig lyksalig under saa naadig Konges Forsorg og Regjering. »Men derimod er dette beklageligt, at uretfærdige Mennesker under Billigheds Præ text tør understaa dem at gjøre tvært imod Loven og Forordninger og ej anser, at Undersaatterne derved imod Eders Majestæts allernaadigste Vilje bliver ruinerede, naar ikkun egen