KøbenhavnPaaHolbergsTid

Salomon von Qvoten. 243 da den stærke Mand allerede optraadte i dette Aar, og hvis Poeten i Aabenraa er Bedemanden Niels Hansen, der 1721 ikke længer boede i Aabenraa, kan »Jakob von Thybo« i Hovedtrækkene ogsaa være skreven dette Aar, men der kunde paa den anden Side intet være til Hinder for at benytte et bekjendt Navn som dette, selv om det ikke passede længer. Det nævnte Udtryk om Rostgaards Næse kunde og­ saa synes at være nedskrevet, længe førend »Den pantsatte Bondedreng« blev opført paa det Theater, der skyldte Bostgaard saa meget, [og allerede Aaret før Stykkets Opførelse var Rostgaard en falden Hof­ mand; det maa nærmest tænkes at være tildels udarbejdet inden det danske Theaters Indvielse og paa en Tid, da Rostgaard var den store og mægtige Mand. Af Hensyn til ham blev Udtrykket saa ikke op­ taget i den trykte Udgave. Af omrejsende Kunstnere spillede Salomon Povlsen von Quoten, der var af tydsk Oprindelse, men havde tjent 8 Aar ved Garden til Fods, i nogen Tid en vis Rolle. Efter Krigstjenesten slog han sig paa Lægekunsten og fik 1711 en Attest af Magistraten i Aarhus om, at han med sine Medhavende havde skikket sig ærlig og vel som Okulist, Sten- og Broksnider. 4 Aar efter søgte han i Kjøbenhavn Privilegium paa samme Forretning og tillige paa at være Tandbræk­ ker og Komediant. Saadanne omrejsende Kvaksalvere førte nemlig ofte en Hans W urst m ed , der paa Markederne ved sine Abekunster henvendte Folks Opmærksomhed paa den rejsende Læges Bod. 14. Marts 1715 indgav han en Ansøgning til Kongen af følgende Indhold: For 5 Aar siden var han kaldet fra Kjøbenhavn til Jylland for at kurere nogle meget syge Personer og havde derfor faaet At­ tester fra Magistraterne i Aarhus og Horsens. Nu var han vendt til­ bage hertil for at kurere syge og »preshafte« Personer, hvorfor han bad om Privilegium som Okulist, Sten- og Broksnider og Tandlæge ligesom ogsaa som Komediant. Politikollegiet mente, at han paa Grund af sine »meget gode« Attester burde have Tilladelse til at øve sin Kunst, hvilket kunde være tjenligt især for fattige Syge, men at give ham Privilegium paa at være Komediant her, var ufornødent, da Forordningen af 24. Septbr. 1708 om Betlere i 2. og 12. Artikel tydelig nok meldte, hvorledes de, som forlangte saadan Frihed, skulde forholde sig 56). 31. Jan. 1716 fik han den kgl. Tilladelse til den attraaede Lægepraxis, men med Hensyn til Optræden som Komediant skulde 16 *