KøbenhavnPaaHolbergsTid

2 4 4 Salomon von Qvoten. han først have Magistratens Tilladelse og dernæst komme overens med Direktionen for Fattigvæsenet om den Del, de Fattige skulde nyde af Indtægten af hans Forestillinger, enten en vis Sum Penge en Gang for alle eller Indtægten af Fredags-Forestillingen. Det ses og- saa, at han allerede førend det kgl. Privilegium havde givet Fore­ stillinger med Marionetter, men nu søgte han om at agere Komedier med levende Personer og spille med Marionetter i Danmark, Norge og Holsten, dog paa det sidste fik han Afslag, da Kongen ikke fandt, at han »havde spillet saadanne Komedier, at man dermed kunde være fornøjet«. Hvorledes saadanne omrejsende Kvaksalvere drog fra By til By og hvordan v. Qvoten med selvtiltagen Myndighed optraadte mod med bejlende Kollegaer, hvem han med komisk Selvbevidsthed skildrer som Bedragere og Kvaksalvere i Modsætning til sig selv, faar vi et levende Billede af i følgende Ansøgning: »Siden Deres kgl. Majestæt ved Deres allernaadigste Privilegium af Dato den 31. Jan. 1716 haver licenteret mig at bo og lade mig bruge som Operatør, Okulist og Broksnider udi Deres kgl. Residens­ stad Kjøbenhavn, haver jeg været udi i det faste Haab, at Magistraten udi andre Kjøbstæder saavel som Deres kgl. Betjentere udi Deres kgl. Majestæts Lande og Provinser skulde have den Godhed for mig som en Underdaner og Nedsat mig at assistere og tage i Beskjærmelse imod andre fremmede Empiricos og Okulister, som fordrister sig at rejse omkring udi Kongeriget og paa et offentligt Theater deres Me­ dicin og Varer tilkjøbs udraabe. Ikke desto mindre saa maa jeg dog fordriste mig til med allerdybeste Underdanighed for Deres kgl. Majestæt at andrage, hvorledes en Operatør ved Navn Johannes Ra- dinius er til Randers By ankommen, som af Borgmester og Raad har faaet Tilladelse, mig til største Præjudice og Skade udi min Profession og Næring, at opsætte sit Theatrum offentlig paa Randers Torv, der sine Medikamenter at sælge ved Komediespil og Pikkelherings Pudser, endskjønt jeg har forestillet Byens Magistrat den Ubilliglied, at saa- dan en fremmed Udlænding uden Deres kgl. Majestæts allernaadigste Privilegier og Tilladelse ikke maatte rejse omkring udi Landene og mig udi min Kunst og Profession at fertrykke og forhindre ved sit offentlige Theatrum, saavelsom med sine falske Vare, som han »gøjler« den enfoldige Almue paa og samler mange Penge udi Landet ved, dog uden nogen Mynt eller Penge at give Deres kgl. Majestæt i Skat,