KøbenhavnPaaHolbergsTid

2 4 2 Danske Skuespil. hende, at Skuespillerne 15. Jan. og 9. Febr. 1723 spillede paa Slottet for Kongen og Dronningen 2 Stykker af Molière, til hvilke Fore­ stillinger Rostgaard skrev en Prolog. Herved hævedes Forestillingerne følgelig i det almindelige Omdømme, thi deres Skjæbne vilde have været meget usikker, hvis Moden ikke havde gjort sin Magt gjældende. Men Moder er som bekjendt omskiftelige, og derfor stansede Theatret 1725 og førte derpaa i et P ar Aar en kummerlig Tilværelse, indtil Ildebranden 1728 og Christian Y I.’s Thronbestigelse 1730 stansede det aldeles 53). Capions og Montaigus daarlige Formuesforhold, før­ end Theatret begyndte, var følgelig Skyld i, at den mindste Nedgang i Søgning maatte knække dem. Det gik saa vidt, at Kreditorerne tog Pengene, ligesom de kom ind i Kassen efter Billetsalget. 54) Med Theatrets Tilbliven havde Holberg aldeles intet at gjøre; lian stod udenfor den Kreds, der havde Indflydelse, ja han var paa den Tid ilde set af Rostgaard og denne var sikkert Gjenstand for mange satiriske Udfald fra hans Side i Anledning af hans spidsbor­ gerlige Klage over »Peder Paars«. Det er alligevel mærkeligt nok, at Holberg i sine Komedier kunde fremkomme med en ligefrem personlig Henpegen paa Rost­ gaard, som den der fremkom i »Den pantsatte Bondedreng«. I den ældste Opførelse (1726) blev Bondedrengen spurgt, om han ikke ønskede at tjene i Kongens Gaard, hvortil han svarede, at det havde han ingen Næse til, hvilket sigtede til Rostgaards store og tykke røde Næse, men det blev ikke optaget i Stykket, da det blev t r y k t 55). Da var Rostgaard rigtignok falden i Unaade, men Stykket kan være skrevet før 1725. Det er Skade, at vi véd saa lidt om Tiden, da Holberg forfat­ tede de første Komedier og hvem de Yenner og høj fornemme Mænd var, der saa ivrig opfordrede ham til at fuldende dem. Det fremgaar af alt, at det ikke var Rostgaard, og det er ogsaa tydeligt, at det ikke er Montaigus Privilegium , der gav Anledningen. Deres Tilbliven skyldes en indre Drift og Lysten til at se, om hjemlige, originale Skuespil ikke kunde forfattes ligesaa godt paa det danske som paa fremmede Tungemaal. Der maa være gaaet nogen Tid forud for det danske Theaters Aabning, inden Ideerne er bievne undfangne, maaske er flere af Komedierne i Hovedsagen forfattede 1720 og 1721 og er saa bievne fuldendte efterhaanden. Noget aldeles sikkert Bevis kan dog ikke fremføres. »Den Vægelsindede« kan være forfattet 1720,