KøbenhavnPaaHolbergsTid

Danske Skuespi].

241

»Vi takker for ifjor, din Omhu, Hjælp og Raad, din Medhold gjør, at vel os hidindtil er gaaet. Du, som vor Moders Maal med Gunst har villet fremme, Yor Moders Maal igjen din Ros skal ej forglemme, hos Landets Fader du din Æreløn skal faa, fordi du Landets Tarv saa nidkjær skjønner paa.«

Det første Stykke, der blev opført, var Moliéres l’Avare, under den danske Titel »Gnieren«, oversat af Jnstitsraad Secbman. Skue­ spillerne var mest Studenter, de fleste Jyder, og af Damerne var den ene Madame Montaigu. De fornemste Tilskuerpladser var paa selve Theatret, nemlig flere Rækker bagved hinanden opstigende Sæder, der paa begge Sider var anbragte i Prosceniet og foran de forreste Kulis­ ser, og den forreste Bænk var ofte saa lav, at de siddende lagde Be­ nene paa Gulvet. Yed de Henvendelser, som Skuespillerne flere Gange i Holbergs Komedier gjør til Tilskuerne (Spectatores), faar dette en naturlig Forklaring, naar disse sidder saa nær ved, medens det ikke giver nogen ret Mening ved Nutidens Opførelser at tale til de nu fjernt siddende. Prisen paa Theatret og i en af de mellemste Loger var 1 Sietdaler (2 K r.), i de nederste Loger 3 Mark (1 Kr. 50 0.), P arterret 2 Mark (1 K r.), Galleriet 1 Mark (50 0.). Forestillingen begyndte Kl. 5 og var færdig Kl. 7. Der blev spillet 2 Gange om Ugen. Det ses af Prologen, at man gav Bifald tilkjende ved Klap og T rampen: »Har jeg mig vel opført, da rører Haand og Fod, Thi Modet voxer, naar Begyndelsen er god.« I Galleriet, hvor man kunde komme for 1 Mark, sad man ugenert. Det er derfor højst komisk, naar i »Ulysses von Ithacia« (1, 3) Helene gjør opmærksom paa, hvor dejlig den søde Nattergal synger og Marcolphus ikke hører andet, end at Folk knækker Nødder paa Galleriet. Der blev strax god Søgning; det blev en Modesag at gaa paa dansk Komedie, thi det var fornemme Folk, der interesserede sig derfor. Dronning Anna Sofies Søster, Kristine Sofie Reventlow, gift med Storkansleren Grev U. A. Holstein, var dets høje Protektrice, hvilket fremgaar af et fransk Vers til hende fra Montaigu, hvori det hedder, at hendes Nærværelse i 4 til 5 Maaneder tiltrak en talrig Tilskuerkreds, og han beder hende nu , da Vinteren begynder 1723, om at vise Theatret den samme Naade52). Det maa vel ogsaa skyldes 16