KøbenhavnPaaHolbergsTid

Kokke.

213 28 ved Gammel Strand. 1726 boede hans Enke i nuværende Nr. 42 paa Kjøbmagergade. En anden Yært, der nævnes i Komedierne, var Mathieu Toyon. Denne havde i 14 Aar været i Tjeneste hos Hertugen af Wurten- berg, der var dansk General, og siden i 4 Aar hos Gehejmeraad Wibe, men da denne rejste til Norge, vilde han ikke følge med, da han ikke der kunde holde den reformerte Religionsøvelse. Da han nu kunde faa et Værtshus overdraget af Jørgen Jørgensens Enke i Højbrostræde (det laa i den Side af Strædet, der blev nedlagt til Højbroplads, og var oprettet 1687 til Modtagelse af »rejsende Kaval- lerer og andre fornemme Folk«), saa vilde han til dets Udstyrelse an­ vende alt, hvad han havde fortjent i 20 Aars Tjeneste og arvet efter sine Slægtninge i Holland, vilde forskrive Vine, kjøbe fornødne Møbler og forsyne sit Hus med alt, hvad der hørte til et stort Værtshus, »saadan som man ellers allevegne andensteds finder og saadant et, som bør være udi en kongelig Residensstad« Han fik herpaa kgl. Privilegium 17. April 1722 med Tilladelse til at skjænke og falholde alle Slags 01 og Drikkevarer samt Vine i smaa og store Partier, hvor­ imod han skulde være forpligtet til at holde gode og oprigtige Varer og akkomodere for billig Betaling med Spise saavel de ankommende Fremmede som de ved Hoffet værende Kavallerer samt Officerer og andre. At de danske Skuespillere ogsaa søgte til ham, ses af »Den danske Komedies Ligbegængelse« (Sc. 5), der skildrer, hvor daarlig deres Tilstand var: »Da Hunger nogle drev til Jylland, Fyn og Norge, da truede Tyon ej Draabe Yin at borge«. E t andet Sted, hvor man blev »herlig trakteret«, var hos Char­ lotte, der nævnes i første Udgave af »Den Vægelsindede« (2, 3). Hvad Tale en ved Spisehusene fordærvet Gane kunde føre, frem­ stiller Holberg levende i Apicius i »Den Vægelsindede« (2 ,2 ): »Det var pardieu billigt nok. Lad mig se: En Hønsesuppe med Boller, en kalkunsk Hane, et Fad Karper, et Fad Karudser, en Mandeltærte foruden adskillige smaa Biretter, for 1 Rigsdaler pro Persona. Man kan jo aldrig anvende sine Penge bedre; det var og en herlig Rød­ vin, vi havde, saa pur, saa syver, som man kan faa den i Bordeaux; den rinske Vin derimod synes mig ikke saa vel om. Jeg kunde strax smage, hvor man havde hentet den, jeg vil ikke rose mig selv, men det kan jeg sige, at saasnart jeg faar en Vin paa min Tunge,