KøbenhavnPaaHolbergsTid

2 0 4 Danse. Af Danse kjendte den gamle Slægt Menuet, som Magdelone dan­ ser i »Jean de France« (1. 6), og Folie d’Espagne; i »Maskeraden« (1, 3) siger Magdelone: »Jeg har kunnet danse alle Danse i min Ungdom indtil Folie d’Espagne«, hvorpaa hun synger og danser den. Den dansedes af én Person og maatte udføres med stor Gravitet. I Epist­ lerne siger Holberg mange Aar efter: »Hu lader man sig nøje med en simpel Menuet, da man tilforn betjente sig af adskillige Danse, som Passepied, la Bourré, item adskillige andre og endeligen endte med Folie d’Espagne, hvilken sidste Dans bestod udi adskillige Va­ riationer, saa at der fast behøvedes lige saa lang Tid til at doktorere (tage Doktorgrad) udi den Videnskab som enten udi Filosofi eller Medicin, tbi naar en kom ud af Danseskolen, førend han havde ab­ solveret sin Folie d’Espagne, blev han anset som en Desertør«. E t andet Sted fortæller han, at en Kigadon eller Folie d’Espagne og en engelsk Dans sker med lige Fornøjelse, naar Musiken er lige god, »ja at den sidste sker med større Lyst, ses deraf, at de første ere komne af Brug og man nu om Stunder finder alene Smag udi Me­ nuetter og engelske og polske Danse, efterdi disse ske med mere Magelighed, da hine derimod ere ligesom at danse paa Stylter« l7). Da Henrik i »Maskeraden« (2, 1) gaar i Søvne, raaber han: »Nok en Kop Ivaffe. Nu ingen Menuet mere, lad os faa en engelsk Dans, spil op Kotillonen. Ej Lapperi, ikke den Kotillon, den ny er det, som jeg mener«. Han raaber dette hen i Vejret, men mener selvfølgelig vel ikke, at engelsk Dans og Kotillon er det samme, den sidste er selvfølgelig en fransk Dans. Dog siger Henrik i »Uden Hoved og Hale« (2, 5): »Vi har øvet os i den ny engelske Dans, som kaldes Postillon eller Castillon«, men det er vel med Vilje, Holberg her lader den mindre kyndige Tjener gjøre denne Forvexling, thi selv synes han at have godt Bekjendtskab til Dansekunsten. Samme Sted taler Henrik om, hvorledes han istedenfor at sidde i Vognen og vente paa sin Herre, der er paa Maskerade, tager en Maske paa og danser Engelskdans med Herren, der ikke kjender ham. Han fortæller og- saa, hvorledes han somme Tider faar Kusken med, der til Nød kan danse en Polskdans, og hvor net en Korsedans David Skolemesters Goldamme kan danse. Korsedans omtales ogsaa i »Jean de France« (2, 4), hvor Arv kalder den Menuet, som Jean og hans Moder opførte, med dette Navn. Den kjendes endnu i Norge, thi i Aasens norske Ordbog for