KøbenhavnPaaHolbergsTid

Maskerader. 205 klares den som en Dans, hvor flere Personer løber krydsvis om hin­ anden. Det er vel den, der her i Landet ved 1780 hed Krydstur; da dansede Ungdommen Menuet, Sextur, Firetur, Krydstur, lang Skotsk, Molinasko, Ril, Kyssetur og Kehraus 18). I »Maskeraden (2, 4) nævnes Hanedansen, der omtales som en langvarig Dans og antages for at være den samme som Tolvtur 19). Polskdans havde tidligere været paa Mode; det er optegnet, at 1647 dansede en Biskop i Fyen denne Dans ved sine Sønners Bryl­ lup. Ku var den gaaet tilbage i Anseelse. Det var den, som Folk af Bondestand, saasom »Den pantsatte Bondedreng« (3, 5), »Jeppe paa Bjerget (3,3) og Kusken i »Uden Hoved og Hale« (2,5) kjendte, men finere Folk dansede den ogsaa som Leander i Abracadabra (1, 6), der raaber: »Spiller op en lystig Polskdans derinde, I Herrer Musi­ kanter, vi maa lade Fiolen sørge«. Den var ej heller ganske gaaet ud af Mode blandt finere Folk, da Holberg skrev sine Epistler, som vi ovenfor har nævnt, men som Bondedans holdt den sig i Jylland til Midten af dette Aarhundrede, hvor de Gamle altid skulde have en Polsk, naar de skulde være med. I Epistel 72 (udkom 1748) skrev Holberg: »For 20 Aar siden dansede den hele Stad. saa at man maatte forskrive Musikanter, hvor- paa Landet udi saadan Tilstand havde stor Mangel, strax igjen blev den hele Stad musikalsk, men ingen vilde danse. Man haver en Tid set Indbyggerne lystige som Kalve, en anden Tid ærbare og alvorlige som gamle Katte«. Maskerader havde allerede været brugte ved Hoffet i Christian IV .’s Tid og var vedblevne at være en Hofforlystelse i de følgende Kongers Tid, de tiltog i Hyppighed i det 17. Aarhundredes Slutning og især i det 18.’s Begyndelse. De er vistnok ogsaa efterlignede af Borgerfolk, thi i »Maskeraden« (2, 2) siger Leonard, at han selv har opfordret sin Datter til at gaa derhen, thi »jeg er aldrig for at nægte unge Mennesker uskyldig Lystighed, som jeg selv i min Ungdom har øvet«. Offentlige Maskerader har man dog ikke kjendt, førend Etienne Capion, samtidig med Privilegiet paa at holde Theater, 12. Maj 1721 fik Tilladelse til »at holde ugenlige Assembleer for de af vore Hof- og andre Cavalierer, samt flere, af hvad Stand de og ere, som det kunde forlange og did vilde komme, dog at alting derved paa tilbør­ lig og sømmelig Maade tilgaar«. I det ny Theater i Lille Grønnegade