KøbenhavnPaaHolbergsTid

Serenader. 203 vist. A f formuende og velhavende Folk skulde han have 2 R d ., af Kunstnere, Professionister og Haandværksmestre, Skippere og Brænde­ vinsbrændere og deres Lige 4 Mark til 1 Rd., af Kjældermænd, Øltap­ pere, Skibsfolk, Arhej dsfolk, Daglønnere og andre af ringe Stand og Yilkaar 4 Mk. og af Folk af meget ringe Kaar 1 til 2 Mk. For at han kunde være forberedt, skulde man mindst 2 Dage i Forvejen be­ stille hans Musik. Herom udstedte Politimesteren en Plakat 22. Jan. 1728 med Tilføjelse, at Stadsmusikanten formente, at »de, der til­ snige sig hans B rød , indbilder honette og brave F o lk , han er for kostbar og saaledes fører sig selv og andre i Pengespilde (nemlig Bø­ der), saa lader og bemeldte Berg tillige hermed alle og enhver for­ sikre, at naar de til lystige Forsamlinger hans Tjeneste forlange, skal Akkorden om 3, 4 å 5 Personer paa lang og kort Tid, efter enhvers Behag, blive saa billig og moderat, at de med lige Summa af ham som Uberettigede skal vorde betjent«. Det er mærkeligt nok, at man kunde benytte Politimesteren til at gjøre Reklame for sig. Den Skik, at bringe Damer Serenader udenfor deres Yinduer, maa ikke have været ukjendt, men blev som noget for vor Natur fremmed og en fra Syden indført Skik, der ikke fæstede Rod, ikke ret paaskjønnet. Det er ikke alene Holberg, der omtaler Serenaderne, men ogsaa andre samtidige Digtere, saa Sagen maa være sikker nok. Saaledes siger F. Horn: At Holberg lader Serenader fremkomme i »De Usynlige«, be­ viser intet, men i to saa kjøbenhavnske Komedier som »Den Vægel­ sindede« (2, 16) og »Jakob von Thybo« (4, 10) vilde han ikke have ladet dem fremstille, hvis de ikke kunde have foregaaet. De Paa- gjældende blev dog kun daarlig lønnede for sligt, thi paa begge Steder slaas Musikanterne over med ildelugtende Yand og Damerne bliver for­ nærmede over den Skam, der tilføjes dem, idet de anser Serenaden for at krænke deres Ærbarhed, ved den Opsigt, den maatte gjøre; i den ældste Udgave af »Den Vægelsindede« bruger Lucretia et endnu stærkere Udtryk om, hvor dybt hun følte sig saaret, men vel at mærke, efter at hun tidligere paa Dagen havde samtykket i at tage derimod, og saaledes var det dog næppe ligefrem Tegn paa, at de Damer, der blev hyldede paa den Maade, var af tvivlsomt Rygte. »En anden, som var og hentaget i en Pige, hver Aften spille lod paa Fløjte, Harpe, Gige for hendes Vindue«.