KøbenhavnPaaHolbergsTid

202 Musik. nu ucli nogle Aar og fornemlig siden Pestens Tid offentligen og lige­ som de derfor kunde have Eders kgl. Majestæts Haand og Segl, ikke aleneste har søgt og antaget ovenbemeldte mig tilkommende Forret­ ninger, men endogsaa udi visse sammenrottede Partier ukaldede har indvæltet sig paa mine Folk, hvor de allerede var antagne, taget In ­ strumenterne fra dem, sat dem udenfor Døren og saa derpaa med Trusler og Løfter formaaet Brudgommen eller Værten til dem udi mine Folks Sted at antage, med Forsikring, at de vilde staa dem for al den Straf, de derfor skulde komme til at lide«, idet de forklarede, at hans Ret kun strakte sig til de Steder, hvor Bruden var af borger­ lig Stand og Brylluppet stod i et borgerligt Hus. Saaledes »naar en Brud, ♦dskjønt af borgerlig Stand, ikke saa lige kan holde sit Bryl­ lup i en Borg«jl*Hus formedelst en og anden Adrsag, at de enten kan leje Værelser hos andre til Brylluppets Holdelse eller og kan have Venner af anden Stand, som, imedens Brylluppet staar, kan laane Brudefolkene Hus, eller og naar Brudgommen er aleneste en Borger og Bruden ej af Borgerstand, men Brylluppet dog holdes i en Borgers Hus, jeg da ikke kan tilholde mig saadanne Bryllupper, endskjønt jeg dertil kunde være kaldet«. Han maatte i det mindste holde 6 dygtige Svende »med /ri Kost og Kammer og endel af Betalingen for at kunne betjene Kirkerne, celebrere Kongens Fødselsdage og Bacca- laurei og Magistergradens Inauguration paa Akademiet«. Politimeste­ ren havde hjulpet ham med Politibetjente, og Fuskerne fjernede sig og holdt sig borte, saalænge disse var tilstede, men aldrig saa snart var de gaaet, førend de igjen med Trusel og Skjældsord anmassede sig Forretningen, og stævnedes de for Politiretten, vilde de ikke møde eller henskød*sig til andre Retter. »Jeg vil ikke tale om, at disse Fuskere ofte har overfaldet mine Folk paa Gaden med Hug og Slag, ja undsagt mig selv paa Livet og kommet til mig i m it Hus for at udfordre mig for Haanden, méd mange flere Insolenser, som vilde blive for vidtløftig at mælde«. Han søgte derfor om at faa Eneret til, naar en af Brudeparret tilhørte Borgerstanden, at maatte betjene dem med Musik i Stadens Kirker eller i Hjemmet, naar de blev ko­ pulerede der af en af Stadens Præster 16). 16. Januar 1728 fik Stadsmusikanten Andreas Berg nogle meget fordelagtige Privilegier, ifølge hvilke de, der vilde have Musik til Bryllupper, kunde akkordere med ham om hans Betaling, men hvis de ikke benyttede hans Tjeneste, skulde de alligevel give ham noget