KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

D EN M O D E R N E S T O R B Y

5 5 5

Et mørkt punkt i Københavns hygiejniske forhold var den maade, hvorpaa nat- og dagrenovationen blev foretaget. En vigtig forudsætning for en bedring var, at der blev anlagt kloaker. I midten af 8oerne havde man faaet gennemført et fuldstændigt kloaksystem over hele byen, men der klagedes over, at faldet var for ringe, saaledes at det lugtede ved aabningerne i gaderne. Da udløbene fandtes i havnen og nord for K a lve­ bodstrand, var det af hensyn til lugt og urenlighed forbudt at forbinde vand­ klosetterne med kloakerne. De faa »Priveter«, som fandtes, skylledes derfor ud enten i de saakaldte gruber eller i de aabne rendestene, hvilket ikke bidrog til at fremme renligheden i byen. Langt de fleste ejendomme havde dog endnu gruber eller tønder, hvis afhentning var forbundet med et utroligt griseri. Først i 1898 blev det ordnet saaledes, at der skulde anvendes staaltønder med tæt­ sluttende laag, som afhentedes om natten. Kloaksystemet var i det hele taget ikke tidssvarende. Efterhaanden som befolkningstallet steg, var det slet ikke i stand til at tage spildevand og affald. Følgen var, at der ved udløbene i havnen blev en utaalelig lugt fra slamdannelser og lignende. Fiskehandlerne ved havnen klagede f. eks. over, at deres fisk døde i hyttefadene. Fra slutningen af 1890erne til 1903 ændredes derfor kloaksystemet, saaledes at spildevandet blev pumpet langt ud i sundet. Dette medførte, at toiletproblemet kunde løses. Efterhaanden som afløbs­ forholdene ordnedes forsvarligt, blev det tilladt at forbinde vandklosetterne med kloakerne, men det gik dog langsomt med indførelsen af WCer. I 1907 var der over hele byen kun 32.000 i brug. Ogsaa dagrenovationen var forbundet med et ubehageligt griseri, og kun langsomt blev der indført reformer. Efterhaanden som København blev en storby, antog badeforholdene en mere og mere betydningsfuld plads blandt de hygiejniske problemer. Badeværelser var en sjældenhed i hjemmene. I 1906, da den første optælling blev foretaget, fandtes 4.700 lejligheder med bad, hvilket udgjorde 3,8 % af samtlige lejlig­ heder. Kun langsomt blev antallet forøget. Under disse omstændigheder maatte de offentlige badeanstalter faa endnu større betydning for renligheden. Byen var dog yderst slet forsynet med saa- danne. Først i 1865 oprettedes den første offentlige badeanstalt, Hambroes vaske- og badeanstalt, paa hjørnet af Hindegade og Borgergade. Den blev ind­ rettet for private midler, men da der i 1877 blev planlagt en ny anstalt med kar- og brusebade samt vaskeindretninger paa Trinitatis Plads, deltog kom­ munen i udgifterne. Den blev stærkt benyttet, men 1908 nedlagdes vaskeanstal­ ten, da den efterhaanden kun anvendtes af byens professionelle vaskekoner. 36 *