KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

K Ø B E N H A V N F R A B O P L A D S T I L S T O R B Y

5 5 4

byen udviklede sig, blev disse dog forældet. I 1909 begyndte man derfor at drøfte en erstatning, men først i 1918 traadte den sundhedsvedtægt i kraft, som endnu er gældende. Uden at bryde radikalt med fortiden indeholdt den de regulerin­ ger, tiden havde nødvendiggjort. En vigtig side af det offentliges omsorg for befolkningens sundhedstilstand var kontrollen med levnedsmidler. Slagtningerne fandt endnu sted rundt om i byen og udbredte en forfærdelig stank. De foregik i slagternes porte, og blodet farvede rendestenenes vand rødt, mens dyrenes brøl hørtes over store afstande. D a det var forbudt slagterne, som boede indenfor voldene, at sælge fra deres boliger, foregik handelen fra boderne paa Graabrødretorv og Nikolaj Plads. De første kontrolbestemmelser kom i 1860. I fornyelsen i 1886, der med en række til­ føjelser gjaldt til 1918, udvidedes opsigten. D a klagerne over, at der solgtes selvdøde kreaturer, var mangfoldige, ansattes en dyrlæge til at kontrollere det kød, som blev udbudt. Ogsaa forholdene paa kvægtorvet ved Trommesalen kritiseredes stærkt. 1897 flyttedes torvet til dets nuværende beliggenhed. 1883 tog man det første offentlige slagtehus i brug, og fra 1888 blev slagtning paa slagtehus tvungen. Herved blev kontrollen virkelig effektiv. I 1886 blev detail­ handel tilladt fra private huse, men det lidet hygiejniske salg fra boderne fort­ satte dog, og først i 1902 forsvandt disse fra Graabrødretorv og 1917 fra Nikolaj Plads. T il erstatning opførtes en flæskehal, som blev aabnet i 1910. En forbedring skete ogsaa gradvis i handelen med mælk. Endnu i denne periodes første aartier forsynedes København i betydeligt omfang fra kohold i selve byen. Det var først og fremmest brændevinsbrænderne, der holdt køer, som blev fodret med mask. I 1885 fandtes der stadig ca. 1675 køer i Køben­ h a v n , og i 1900 leverede de københavnske koholdere 3 -4 % af den mælk, som blev forbrugt. Det var dog et ringe produkt, de leverede, og saa sent som ved aarhundredets slutning karakteriseredes det som en »fortyndet, forfalsket og forurenet vare«. Epidemiernes voldsomme hærgen skyldtes bl. a. smitten fra daarlig mælk. Især var det galt med kostaldenes indretning. Mange steder var de anbragt paa 1. sal og manglede baade lys, luft og plads. V ed bygnings- og sundheds­ vedtægterne søgte myndighederne at raade bod paa disse forhold, men deres indsats blev saboteret af ejerne. Først grundprisernes stigning og konkurrencen fra udenbys sogne tog efterhaanden livet af det københavnske kohold. 1886 indførtes offentlig kontrol, men først fra ig o 4 blev den virkelig effektiv. En impuls til at levere et bedre produkt blev den i 1878 oprettede, »Københavns Mælkeforsyning«.