KøbenhavnFraBopladsTilStorby_2

D E N M O D E R N E S T O R B Y 541 sociale struktur. Haandværket, der tidligere dominerede, trænges nu i bag­ grunden. Handels- og transporterhvervene gaar ogsaa frem, og indenfor f. eks. handelen viser erhvervsstatistikken, hvorledes specialiseringen gør sig gældende. En karakteristisk ændring i denne periode er ogsaa den forholdsvis tilbagegang, som gør sig gældende for den gruppe, der hedder tyende. En ældre tids omfattende hushjælp forsvinder, efterhaanden som boligerne moderniseres og bliver mindre. Det industrielle gennembrud i 1870erne rejste det moderne arbejderproblem i København. I begyndelsen af 1870erne satte en prisstigning ind, og da løn­ ningerne holdt sig paa det tidligere lave niveau, forringedes arbejderbefolknin­ gens kaar væsentligt. I 1872 tjente en arbejder gennemsnitlig ca. 4 io rigsdaler for en arbejdstid, der gennemgaaende laa paa 13 timer, hvoraf 2 timer dog var spise- og hviletid. Det leveniveau, som kunde opnaas for denne løn, var overmaade lavt. U d ­ gifterne til mad slugte størsteparten, og slette boliger og daarlige klæder det meste af resten. Tobak og brændevin synes at være de eneste fornøjelser, der blev brugt penge til. O fte maatte arbejderne stifte gæld. De usle sociale forhold skabte grobund for den socialistiske bevægelse. I i 864 havde Karl M arx stiftet den første Internationale Arbejderforening. Under ind­ tryk af pariserkommunen i 1870 og det røre, den skabte overalt i Europa, op­ rettede Pio, Geleff og Brix i 1871 en afdeling af Internationalen i København. Samtidig begyndte de at udgive »Socialisten« og oprette fagforeninger. I 1871 opstod saaledes i København 3 fagforeninger og det følgende aar 24 . De organi­ serede strejker, de fleste blev tabt, men nogle gav dog resultater. Den danske Internationales skæbne og dens undergang skal skildres senere, men den fag­ bevægelse, som var blevet dens resultat, levede videre. 1876 var der 26 fagfor­ eninger i København og efter en svækkelsesperiode i kriseaarene i slutningen af 1870erne tog bevægelsen atter fat i 80erne. Mens det i begyndelsen af 70erne havde været mænd udenfor arbejderklassen, som førte an, blev det nu førere fra arbejdernes egen midte, som gik i spidsen ved fagforeningsdannelsen og i 1880- erne ledede en række heldigt gennemførte strejker paa forskellige københavnske fabrikker. Paa dette tidspunkt begyndte oprettelsen af fagforbund, og i 1886 sluttede de københavnske foreninger sig sammen i De samvirkende Fagforenin­ ger. Medlemstallet gik frem, og strejkekassernes formuer steg. 1898 stiftedes endelig De samvirkende Fagforbund med den senere overpræsident Jens Jensen som formand. Fagforeningernes maal var fra første færd rent faglige og gik ud paa en forbedring af arbejdernes arbejds- og levevilkaar gennem opnaaelse af højere løn, kortere arbejdstid, bedre arbejdsvilkaar o. s. v.