KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953
A f Københavns historie 15 30 -15 36
Ambrosius Bogbinder, samt med borgerne i Malmø. H an var udsendt af liibeckerne, der ville genvinde de res tidligere magtstilling i N orden; men for at lokke borgerne erklærede de, at der skulle kæmpes for den lutherske læres indførelse og for Christian 11 ’s genindsættelse p å tro nen (»Grevens fejde«) ; den 24. juli overgiver slottet sig til greven, der af sætter biskop Joachim Rønnow og ansæ tter bl. a. Ambrosius Bogbinder som borgmester. - Grev Christoffer bevilger kirkers og klostres kostbarheder til afholdelse af regeringens udgifter. 1535 . Christian III , der var blevet valgt til konge af adelen, indeslutter Kbhvn. d. 18.-24. julij Johan Rant- zau var belejringshærens anfører, fra søsiden beskydes byen af Peder Skrams flåde, der også spærrer havneindløbet. - Rådm and Jens Pederssøn K amm er svend, der havde advaret borgerne mod liibeckerne, halshugges 9. sept. 1 53 6 . Byen overgiver sig 28. juli, og Christian I II holder sit indtog den 6. aug. Byens lidelser under denne belejring var forfærdelige (isvinter, hungersnød og hungerrevolter). K on gen behandler den med mildhed, men han forbeholder sig at vælge byens borgmestre, og kongerne u d nævner desuden i den følgende tid indtil enevældens indførelse jævnlig særlige statholdere for Kbhvn. Am brosius Bogbinder, der to gange havde m åttet gøre knæfald for kon gen for at opnå tilgivelse, begår kort efter selvmord. M ed Lübecks neder lag i denne krig, er det til ende med det hanseatiske overherredømme i Sundets handel og skibsfart. Derimod er der opgang i Nederlandenes del tagelse deri. - De katolske biskopper fængsles n at ten mellem 11. og 12. august. -C h ristian I I I indkalder 15. okt. en rigsdag i Kbhvn., hvori deltager 19 rigsråder, 383 medlemmer af den menige adel, borgmestre og rådmænd
(1530 fortsat) juledag, sønderhugger billeder og tavler, vælter kirkestolene o.s.v. Vor Frue Kirke lukkes derefter for guds tjeneste indtil 31. nov. i53G da katolsk messe atter læses. M en volds- mændene vover m an ikke at straffe. 1 53 1 . Frederik I opfordrer 8. aug. rigs råd et til at befæste Kbhvn., da C hri stian II har samlet en flåde og for mentlig vil angribe byen, hvis be folkning stadig er den sidste hen given, trods alle kong Frederiks for søg på at vinde den. Mange lands knægte og ryttere samles ved Kbhvn. og under tryk heraf udrenses de far lige elementer af m agistraten (bl. a. Ambrosius Bogbinder). På grund af provianteringsvanskeligheder gør landsknægtene mytteri i begyndelsen af det følgende år. For at afværge, at de gør fælles sag med borgerne, gør kongen, adelen og biskoppen sig store fælles anstrengelser. 153 2 . Christian II kommer den 24. juli som fange fra Norge til Kbhvn., hvor fra han føres videre til Sønderborg Slot. 153 3 . H erredagen, der var samlet i Kbhvn. den 8.-17. juni efter Frede rik I ’s død (10. ap ril), gengiver katolikerne deres magt. Hans Tavsen stilles for retten på rådhuset 14. juli og dømmes til døden for kætteri i nadverlæ ren, men m an tør ikke fuld byrde denne dom, da Liibecks borg mester Jørgen Wullenwever var kom men ind i staden med nogle matroser fra en ved D ragør liggende flåde for at støtte den lutherske almue, og ved »dannemænds bøn« forandres dom men til forvisning fra Sjælland og Skåne, og han fik allerede 15. aug. tilladelse til at blive i byen og præ dike i Skt. Nikolaj Kirke. - M agistraten udlægger en søtønde for at afmærke M iddelgrunden, iflg. frd. 15. juli. 1 53 4 . Grev Christoffer af O ldenbur g kommer til byen d. 16. juli og tog bolig i Dekanens G ård efter over enskomst med borgerpartiets fører,
3 2
Made with FlippingBook