KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953
A f Københavns historie 1 5 36 -1546
fra 81 købstæder samt et ukendt an tal bønder. Den afsluttes den 30. okt. ved et offentligt møde, et »bursprog« foran rådhuset på Gammeltorv, hvor den vedtagne »reces« oplæses. Den eneret på handel med landbrugs artikler, som borgerne siden 1422 havde gjort krav på, fratages dem. Alt bispegods inddrages under kro nen. Kongen, der nu bliver kirkens overhoved, udnævner biskopperne, der i den første tid benævnes super intendenter, og en trediedel af tien den tilfalder ham . - Dybet mellem byen og Bremerholm, der var blevet spærret af sænkede skibe under belejringen, opfyldes helt. H er opstår bl. a. Dybensgade og Christian IV ’s skipperboder. Sam tidig anlægges befæstninger på Bre merholm. - D et ældste af byens nuværende apo teker, Svaneapoteket, oprettes. 1537 . De syv lutherske superintenden ter (biskopper) indvies i Vor Frue K irke den 2. sept. af Johan Bugen- hagen, der kort forinden (12. aug.) havde kronet kongen i samme kirke. - D et befales, at tiggere skal bære »Byens Tegn« synligt på deres klæ der. B landt de lovlige (privilegerede) tiggere udvælges to, der som fattig- fogeder (»stodderkonger«) skal føre tilsyn med de øvrige. - En reces bestemmer, at ægteskabs brud skal straffes med døden, m an den skal miste sit hoved, kvinden sækkes og druknes. - Universitetet, der var blevet helt op løst, genoprettes og indvies d. 9. sept. Kongen skænker det den katol ske bispegård (rester af dennes røde mur findes endnu i konsistoriums lille hus i Universitetsgården), og det gamle rådhus indrettes til bolig for den nye lutherske biskop, Peder Palladius. - Der indrettes ved denne tid et gjet- hus, »Kgl. Majestæts Bøssestøberi« til fabrikation af broncekanoner, i Skt. Peders Kirke.
153 8 . Helligåndshospitalets Kirke bli ver sognekirke i stedet for Skt. K le mens Kirke, der nedlægges og i 1553 nedrives. 1539 nævnes første gang »Vaterkon- sten« ved nuværende Vandkunsten. H er byggedes et m uret tårn til slot tets vandforsyning, tæ t op til Strand vandmøllen (se 1419). -U niversitetet får en ny fundats 10. juni (forfattet af Johan Bugen- hagen), som i om trent 2 århundreder danner grundlaget for de akadem i ske anliggender. - En del af bymarken udlægges 7. m aj til brug for magistraten, der i 1567 fik den ombyttet med 67 tdr. land af Serridslev mark, »Rådm andsmar ken«, som den beholdt til 1771. M agistraten havde desuden ret til fiskeriet i søerne. - I kirkeordinansen af 14. juni træffes bl. a. bestemmelse om forsørgelse af de »husarme«, der nu, da klostrene synger på deres sidste vers, bliver et borgerligt problem. 1540 . Hekseforfølgelserne (død på bå let) begynder ved denne tid. - Der indføres maksimalpriser til imødegåelse af prisstigninger. 1541 . Skt. K lare Kloster bliver m ønter gård. 1542 . Det ældste kendte danske flyve blad er fra dette år (om en græs hoppeplage i Schlesien). - Der ansættes en særlig universitets bogtrykker. - Christian I I I og 14 af rigets fornem ste adelsmænd optages som medlem mer af »Det danske Kompagni«, hvorved dettes m agt forøges betyde ligt. 1543 . I Rentekammerets regnskaber for dette år er opført en post »kanarie- sukker«, indført af kongen. D et er første gang, sukker nævnes i D an mark, og det var endnu i lang tid en udpræget luksusartikel. 1546 . En voldsom pest raser og sam tidig en streng dyrtid efter et dårligt høstår og en meget streng vinter. Der anlægges en kirkegård til de døde
33
3
Made with FlippingBook