KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e 1 5 2 5 - / 5 3 0

Ladegårdsåen til Sundet og fra Peb­ lingesøen til Lersøen. - Kongens admiral, Skipper Klement, bortfører en nat i sept. to af flådens bedste skibe efter at have gjort de andre ukampdygtige; han fører frem­ tidig krig for Christian II. - Kbhvns Bryggerlaug nævnes første gang som selvstændigt laug. Bryg­ gerne synes tidligere (allerede 1422) at have stået i samme laug som køb­ mændene og været regnet lige med disse. Laugshuset lå senere i Kloster­ stræde og var en fløj (refektoriet) af det gamle Gråbrødrekloster. Dets store sal benyttedes senere til fester, teaterforestillinger m. m. Lauget op­ hævedes 1605. - Kbhvn. havde i dette år 17 laug. 1526 . Frederik I giver den 28. nov. byen 4 borgmestre og 12 rådmænd, som borgerne selv må vælge. Denne ordning ændres 1530 og 1536. - Ophævelsen af Tyske Kompagni (se J 475) bliver først effektiv i dette år. Dets hus i Tyskemannegade blev indrettet til arkeli (våbenlager) for staden, i 1536 overtaget af staten. - Poul Helgesen, der Skt. Hansdag har været kaldt til kongen for at sige sin mening om Luthers lære, overfaldes på slotspladsen af folkemængden med trusler og skældsord. - Alle gilder og laug ophæves 4. dec., da de »ofte havde givet anledning til stor tvedragt og ulydighed blandt al­ muen« ; men forbudet viste sig uigen­ nemførligt. - Den lutherske lære begynder at få fast fod i byen. Bl. a. giver kongen og rigshovmesteren Mogens Gøye eks­ emplet ved at spise kød på faste­ dagene. 1527 . Guds Legems Laug, vistnok et ældre købmandsgilde, omtales. 1528 . Brændevin (aqua vitæ) nævnes første gang i Kbhvn. - Byens tredie teglgård (ved Teglgård­ stræde) er formentlig taget i brug ved denne tid. 1529 . Kongen kalder i aug. Hans T av­ sen til sognepræst ved Skt. Nikolaj

Kirke, hvor han indfører salmesang og prædiken på dansk. På denne tid antog den religiøse bevægelse en voldsom karakter, og ophidselsen steg mere og mere. Munkene, der især var udsatte for almuens had, kunne ikke mere indsamle gaver, og de måtte fortrække frivillig, eller de blev udjaget med magt. - Møntergården skænkes til Johan Rantzau. - Den skånske adelsmand Niels Brahe, der havde støttet bønderne og Chri­ stian II, henrettes med sværd på Gammeltorv i juni. -Kbhvn. hjemsøges af en sygdom: »den engelske sved«, som på én dag alene bortriver 400 mennesker. 1530 . Gråbrødre Kloster nedlægges 25. april og munkene forlader det. Byg­ ningerne kom i magistratens besid­ delse 27. aug. 1532 og nedreves del­ vis; grunden udstykkedes efterhån­ den. På den byggedes bl. a. den gård, der senere tilhørte Korfitz Ulfeldt. - På en herredag i Kbhvn. 2. juli til 2. aug. fremlægger Hans Tavsen pro­ testanternes trosbekendelse. Der præ­ dikes nu luthersk i 3 af byens kirker, men i Vor Frue Kirke har biskop Joachim Rønnow nedlagt forbud derimod. Poul Helgesen optrådte nu skarpt som den gamle kirkes for­ svarer, men uden at denne fik sine krav gennemført. - Helligåndshospitalet (senere Vartov) bliver under navnet Byens alminde­ lige Hospital en verdslig fattigstif­ telse og forenes med Skt. Jørgens og Skt. Anne hospitaler. I de følgende år skænker kongen det store gaver, bl. a. indtægterne af det nedlagte Gråbrødre Klosters grund og byg­ ninger. I 1563 begynder oprettelsen af private senge. - Byens råd indskrænkes til 12 med­ lemmer, valgt af kongen, hvoraf 3-4 er borgmestre. - En skare borgere, mest af de lavere klasser, under anførsel af Ambrosius Bogbinder trænger ind i Vor Frue Kirke under den katolske messe 3. 31