KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953
A f Københavns historie 1 520—152 5
udebliver, da de allerede har begyndt at planlægge oprør. 1523 . Christian II forlader Kbhvn. d. 13. april sammen med sine to vigtig ste medarbejdere: Hans Mikkelsen og Sigbrit. Det var en sorgens dag for byens borgere. Byens forsvar over drages til slotshøvedsmanden Henrik Gøje. -Frederik I belejrer byen fra 10. juni 1523 til 6. jan. 1524, da dens over givelse fandt sted. Kongen behand ler byen med stor overbærenhed, men hansestæderne fik til tak for den hjælp, de havde ydet kongen, deres gamle friheder og rettigheder bekræf tet, bl. a. til at holde kompagni i Kbhvn. Under belejringen ødelagdes den gamle landsby Serridslev, der lå ved nuv. Jagtvejen mellem Skriver gangen og Klædebo Parkallé, syd for Rosbæk. 1524 . I 1520 årene blev plankebefæst ningen på Nørre- og Vestervold er stattet med mur og tårne, bl. a. blev Hanetårnet (ud for nuv. N-Voldg. 32) og Jarmers Tårn opført, og Vandmølletårnet byggedes i strand kanten på Vartovs grund (ved Far vergade) 1524-29. Vesterports tårn kaldtes Køge Barfred. Ved denne tid må også Peblingesøen være blevet ud videt med den ligeledes kunstig dan nede Sortedamssø for at skaffe vand ikke blot til mølledrift, men også til voldgravene (»Stadsgraven«). - Grundene på den gamle havns, »Lad- broen«s, plads bebygges på denne tid (ved Magstræde og Snaregade). - Skt. Gjertruds Kapel i Rosengården nedlægges 25. sept. og giver plads for Skt. Anne Hospital, der flytter hertil, efter at dets oprindelige bygninger formentlig er blevet ødelagt under belejringen året før. - Kongen overdrager Rosbæk Mølle til byen 28. sept. (senere GI. Vartov). 1525 . Frederik I skænker 27. aug. Kbhvn. sin part af Serridslev mark mod en årlig afgift. Den anden part købtes af Roskilde bispestol. Ser ridslev mark omfattede jorden fra
(1520 fortsat) - Det påbydes at erstatte klinede mure (»lerklinet tavl«) til gaden med bin dingsværk. 1521 . Christian II befaler, at hvert herberg skal forsynes med et malet tegn, en løve, en hjort, en morian, en måne eller lign., hvorefter det skal kaldes. Samtidig træffer han, vistnok på Sigbrits initiativ, foranstaltninger til en forbedring af renligheden i byen. - En liibsk flåde lægger sig i Refshullet og forbereder landgang i sept. (efter at have afbrændt Helsingør). Kon gen samler en hær ved Solbjerg for at afværge dette. Under den almin delige tilstrømning af nysgerrige kø benhavnere, bliver Sigbrit af to druk ne soldater overfaldet ved Skt. Jø r gens Hus og kastet i søen. Kongen kommer til og fører hende hjem, men ved Vesterport bliver vognen beskudt af andre soldater. Liibeckerne op giver dog angrebet. 1522 . Ærkebiskop Didrik Slagheck hen rettes (hænges og brændes derefter på bål) på Gammeltorv 24. jan., dømt ved gejstlig ret som hovedan stifter af det stockholmske blodbad. - Poul Helgesen holder på Johannes halshuggelsesdag (29. aug.) i slotska pellet en opsigtsvækkende prædiken om kongens forhold til Dyveke og må derefter flygte fra byen. A f forbitrelse herover tog kongen Skt. Jørgens Hospital fra karmeliterne. - Christian II forbyder betleri und tagen for udsendinge fra de autorise rede hospitaler og dem, der af øvrig heden forsynedes med tiggertegn. - Det forordnes, at de spedalske skal have et stykke træ, hvormed de slår på deres stok eller krykke, så de spadserende kan være advaret imod dem. - Der opføres et pesthus uden for Vesterport. - Under Christian II omtales et kgl. kapel (»kantori«). - Christian II sammenkalder en herre dag i Kbhvn. 9. nov., men jyderne
3 0
Made with FlippingBook