KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953
A f Københavns historie 1 5 14 - 1 5 2 0
fået et tårn, bliver i Anledning af Christian I I ’s kroning den n . juni forsynet med et 1 14 alen højt kobber- tækket spir og får i det væsentlige samme karakter, som den bevarede til den store ildebrand i 1728. - Skt. Erik Konges Gilde nævnes; er sikkert langt ældre og gik ved refor mationen over til Helligåndshosp. (V artov). - Det første bekendte apotekerprivile gium udstedes i marts, men efter dets ordlyd må man antage, at der tid ligere har været et apotek i byen (se 1427). 1515 . Et heftigt jordskælv forårsager stor ødelæggelse i Kbhvn. 13. jan. kl. 6 om aftenen. Det tages som et var sel og vækker stor rædsel i landet. - Christian II modtager sin unge dron ning Elisabeth ved stranden udfor Hvidøre 9. aug., og tre dage senere foretages vielsen og dronningens kro ning på slottet med påfølgende store fester. - Tømmerlaugets (Skt. Andreas G il des) skrå af 10. dec. 1516 . 200 hollandske familier indkaldes af Christian II, der skænker dem Store Magleby og Saltholm, for »at forsyne Københavns Slot med de for nødne rødder og løg«. 1574 fik de tilladelse til også at bosætte sig i an dre byer på Amager. - Øresundstolden henlægges fra Hel singør til Kbhvn. (hvor den blev til Christian I I ’s fald), og Sigbrit bliver dens indkræver. - Kongen erhverver Mogens Gøyes gård på hjørnet af Amagertorv og nuv. Niels Hemmingsens Gade til bo lig for Sigbrit og Dyveke (30. marts). Dagen efter modtager kongen i den store sal i Gråbrødre Kloster et ge sandtskab fra kejser Maximilian I (dronning Elisabeths farfader) med krav om, at han skal forvise sin »bo lerske« Dyveke af landet. Senere modtages de af dronningen på slottet. Gesandtskabet måtte rejse hjem uden resultat. - Lægen Claus Denne, en tidligere fan
ge, bygger Skt. Anne Hospital med tilhørende kapel og gæstehus for fat tige og syge (særlig de »såre po- ckige«, d.v.s. angrebne af den nye frygtelige sygdom, syfilis) vest for Skt. Anne Bro (tidligere kaldet Sten dammen, en tange ud i Sundet om trent ud for det nuv. kunstindustri museum), hvorfra overfarten til Malmø vistnok havde fundet sted siden Valdemarstiden. Kvartererne her bærer endnu navn efter hospi talet. - Byens rakker (natmand) omtales. Han havde bolig ved volden i det dengang øde og ilde berygtede kvar ter Rosengården. 1517 . Christian I I påbegynder i dette og de følgende år store reformer til fremme af hovedstadens næringsliv. De tilintetgøres ved hans fald. - Kongen overdrager Skt. Jørgens Hospital til Karmeliterordenen (Dy veke var blevet begravet i dennes klo ster i Helsingør). - Skt. Nikolaj Kirke indvies efter en fuldstændig ombygning. - Slotshøvedsmanden Torben Oxe hen rettes på Skt. Gjertruds Kirkegård (hvor nu Hauser Plads ligger) 29. nov. efter dom afsagt af en for til fældet nedsat gårdret, bestående af 12 bønder fra Solbjerg (efter at rigsrådet havde frikendt ham). An klagen lød vistnok på underslæb, men den almindelige opfattelse satte den i forbindelse med mysteriet om Dy- vekes død samme år (i juni). Hans Mikkelsen blev hans efterfølger som slotshøvedmand og var indtil kongens fald sammen med Sigbrit rigets mæg tigste. 1519 . Et karmeliterkollegium oprettes 5. juni, hvor senere Valkendorfs K ol legium stiftedes. Bestod kun i få år. Poul Helgesen blev dets forstander og var da tilhænger af reformer inden for den katolske kirke. 1520 . Den lutherske lære prædikes før ste gang i Kbhvn. (i Skt. Nikolaj Kirke) af magister Reinhardt fra Wittenberg. 29
Made with FlippingBook