KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e 1 3 J J - 1 4 1 6

1390 . Færgebroen (øst for Højbro), hvorfra overfart til Amager og Refs- haleholmen fandt sted, nævnes før­ ste gang. 1398 . Hanseatiske »fredsskibe« jager 5. juni sørøveren hertug Barnim af Barth ind i havneløbet foran slottet. Biskoppen mægler mellem parterne. - Et Hansemøde indkaldes i Kbhvn. 3. aug. Hansestæderne indvilger i, at Stockholm stad overgives til dron­ ning Margrete. 1400 . Byen havde før ødelæggelsen i 1368 højst 3500 indbyggere, dersom alle grunde var beboede. Ved år­ hundredskiftet var mange ejendom­ me sikkert endnu øde eller brugt som ubeboede kålgårde, og indbyggertal­ let har derfor næppe nået 3000. Kun få huse var stenhuse, de øvrige bul­ huse, hvor tavlene var af træ eller lerklinede og mange med stråtag. (Bulhus o: bindingsværkshus, oprin­ delig bygget helt af træ —tavlene var udfyldt med bul-fjæle (egeplan­ ker)). De 4 kirker var alle kul­ lede, uden tårn eller spir. Rådhuset blev før 1400 flyttet til hjørnet af Studiestræde, ved nuv. bispegård, og omtrent samtidig flyttedes slagternes (kødmangernes) boder fra Badstue­ stræde til østsiden af Bjørnebrogade, der derefter kaldes Kødmangergade (Købmagergade). Fra denne tid ken­ des to badstuer: Vombadstuen og Strandbadstuen. 1403 . De kbhvnske bagersvendes laug oprettes (Skt. Kathrine Gilde). A f skråen ses, at der forud har bestået et bagermesterlaug. 1408 . Biskoppen skænker Kødmanger- boderne til Vor Frue Kirke. 1415 . De kbhvnske skrædderes og over­ skæreres (o: klædekræmmeres) laugs- skrå, indviet til Den hellige Trefol­ dighed, stadfæstes (i dokumentet står fejlagtig 12 75). Laugshuset lå i Bro­ læggerstræde. 1416 . Efter biskop Peder Lodehats død d. 19. okt. søger kong Erik af Pommern at bemægtige sig borgen ved et kup, hvilket dog ikke lykkes.

melskaftet hed T yskemannegade, Østergade var nordsiden af Øster- torv (fiskemarked), Vestergades øst­ lige del hed Smediegade; Nørregade, Gammeltorv og Grønnegade havde de samme navne som i dag. - Jordebogen omtaler »Byens Rende«, der gennem senere omtale og under­ søgelser i jordsmonnet viser sig at have haft sit udspring ved Skt. Petri Kirkes kor og sit løb gennem senere Skidenstræde (nu Krystalgade), Landemærket, Sværtegade og Regne- gade til Østervold - med sideløb gen­ nem Kristen Bernikows Stræde og Holmensgade til stranden ved Øster­ gård. Renderne var indtil 8 m brede og må være blevet opfyldt og bebyg­ get i 1500 tallet. - Jordebogen viser, at der i byen fin­ des Mariæ, Skt. Peders, Skt. Nikolaj og Helligånds gilder, sikkert læg­ mandsgilder knyttet til kirkerne og Helligåndshuset. De er nu tilladte (se 1294), men kun når de er stiftet af biskoppen med kapitlets samtykke. - Ved denne tid benævnes havnen mel­ lem Højbro og Stormbroen Gammel- bodehavn, hvor den vigtigste plads var Ladbroen. - Ved denne tid anlægges landsbyen Nyby (senere Grøndal) ved hjørnet af nuv. Falkoner Allé og Godthåbs- v e j; den blev senere ladegård for borgen. 1382 udstedes skrå for Tyske Kompagni 2. febr., stiftet af købmænd fra Wis- mar, Stralsund og Stettin, og biskop­ pen tillader også dannelsen af andre gilder. Kompagnihuset lå fra 1490- erne i Tyskemannegade. 1386 . En voldsom ildebrand hærger bydelen omkring Vor Frue Kirke, bl. a. brændte Skt. Peders K irke; af den genopførte kirke er endnu væ­ sentlige dele bevaret. 1387 nævnes atter en slotshøveds­ mand, og borgen synes da at være genopført efter ødelæggelsen 1368- 69, men i en helt anden skikkelse; måske opførtes Blåtårn allerede ved denne tid.

2 3