KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953
A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e 14 . 1 6 - 14 . i Q
Otr A n Ofr Aaa» w É# ' P aa W ókmc C j U ímj - Hmaré g ru. S tuui XrAjtnj r
yaí^^iMg¿.f..v.-6gy % # l l j i 1 1 1 8 1 1 1
Københavns andet rådhus (se 1400)
(1416 fortsat) Der nedsattes et nævn af 12 rigs råder til at dømme i striden mellem konge og kirke. Dette nævn afsagde sin kendelse 3. febr. 14 17 i kongens favør. Derved kom kongemagten i endelig besiddelse af Kbhvn.; borgen blev nu den danske kongemagts hovedsæde. Biskoppens residens blev derfor flyttet til den grund, hvor Uni versitetet nu ligger ud mod Nørre gade, Vor Frue Skole blev flyttet til sydsiden af Vor Frue Kirkegård, og kannikegårdene blev samlet i Store Kannikestræde. - En række møder afholdes i Kbhvn. (dels i Gråbrødreklostrets refekto rium, dels på Frue kirkegård) med hansestædernes repræsentanter i anl. af, at kong Erik havde arresteret 400
liibeckere på sildemarkedet i Skåne. Forsøgene på mægling fortsættes året efter på Kbhvns Slot uden varigt re sultat. Striden drejede sig om de fremmede købmænds handelsrettig heder. 1417 , I dette år anvendes sandsynlig vis første gang de tre fritstående tår ne i byens våben. 1419 . Pilegården nævnes første gang 13. dec. Dens grunde må omtrent have været begrænset af Byens Ren de, der dannede grænsen til Rosen gården, Volden, Pilestræde og Øster- torv. - Kong Erik får af paven tilladelse til at oprette et universitet i Kbhvn. Tanken realiseres dog ikke denne gang. - Vandmøllen ved stranden (på Vand
24
Made with FlippingBook