KøbenhavnFra AbsalonTiliDag_1953

A f K ø b e n h a v n s h i s t o r i e 1 3 1 9 - 1 3 7 7

skulle bemægtige sig Kbhvn., viser sig i Sundet, men kong Valdemar samler sin flåde, og denne sejrer over lii- beckerne, der lider et stort tab og må vende hjem med uforrettet sag. 1363 . Kong Valdemar Atterdag fejrer i Kbhvn. sin 10 årige datter Margre- tes bryllup med den norske kong Haakon 9. april. 1368 . Hansestædernes flåde erobrer byen den 2. maj, navnlig bliver Skt. Klemens sogn hærget og brændt (»villa desolata«). Ved udgravnin­ ger kan levninger fra denne ødelæg­ gelse endnu konstateres. Havnen spærredes med stenfyldte skibe. De to små møllegrave (østre og vestre rende), der fra mølledammen ved Vestergade førte ned til stranden, hhv. over Skt. Klemens Kirkegård og langs nuv. Nytorv, blev opfyldt. 1369 . Københavns borg nedrives af hanseatiske stenhuggere. I ruinerne under Christiansborg spores endnu tydeligt, hvor grundig ødelæggelsen har været. - Ved freden i Stralsund den 30. nov. kom Kbhvn. atter i Valdemar Atter- dags besiddelse. Hanseatiske køb­ mænd fik fri næringsrettigheder i de danske stæder, egen jurisdiktion m. m. 1372 . Krudt omtales første gang i Dan­ mark (i en smuglersag). 1375 . Ved Valdemar Atterdags død inddrager Roskilde-bispen atter byen, uden at dronning Margrete gør ind­ vendinger derimod. 1376 . Albrecht af Mecklenburg over­ fører en hær til Sjælland i sept. og lægger sig i lejr foran Kbhvn. for at gennemtvinge sit arvekrav på den danske krone. Der sluttes dog snart forlig i Kbhvn., hvori han indtil vi­ dere anerkender Margretes søn, Oluf, som konge. 1377 . Den ældste bevarede jordebog over alle byens grunde er udarbejdet på denne tid (1377-80 ) for biskop­ pen. Den viser, at gadenettet i hoved­ trækkene var som i 1728. Kun hoved­ gaderne betegnes ved navne. Køb- magergade hed Bjørnebrogade, Vim-

(1319 fortsat) gæsternes toldpligtige gods eller blande det med deres eget. 1 3 2 9 . København, der har delt landets svære kår under Christoffer II, pant­ sættes af denne - borg og by - til grev Johan den Milde af Holsten sammen med resten af Sjælland, Skåne, Lol­ land m. m. Han beholder sit pant i over 10 år. Og byen lider meget under den fremmede besættelse. 1341 . Biskop Jens Nyborg, som har fået borgen og bispestolens gods til­ bage af grev Johan, overlader x6. jan. borgen og byen til kong Valde­ mar Atterdag, som dog samme som­ mer må pantsætte den til grev Johans borghøvedsmand Marquard Stowæ den Æ ldre for 7000 mk. sølv. 134 2 . Kong Valdemars marsk Fried­ rich von Locken besejrer 26. juni en svensk-holstensk styrke ved Blidebro (Højbro), men kan ikke erobre bor­ gen, som af Marquard Stowæ pant­ sættes til den svenske kong Magnus Smek. 1343 . Magnus Smek overgiver Kbhvns by og borg med byens tårn og andet tilliggende til Valdemar Atterdag for 7000 mk. sølv (18. nov.). Biskoppen bekræfter dog først overdragelsen 21. nov. 1350. Kongen beholdt derefter Kbhvn. til sin død 1375. 1348 . Borgerne får ret til at drive han­ del på Dragør marked, som de hidtil har haft det i Skanør. 1349 - 50 . »Den sorte død« (bylde- pesten) raser i byen som overalt i landet, og Kbhvns spedalskheds­ hospital vies til Skt. Jørgen. 1350 . En borgmester nævnes første gang i Kbhvn. 1. maj. 1360 . Valdemar Atterdag forhandler med hansestædernes gesandter i Gråbrødreklosterets kapitelsal 7.-17. juli om privilegier til stæderne, fælles mønt m. m. - Kort efter dette år bygges Kbhyns ældste rådhus på tingstedet øst for Skoubogade. 1362 . En stor liibsk flåde, der for at hævne Visbys ødelæggelse året før

22