København_1840-1940

K O M M U N E N S S T A T U S

4 18

mimens Kasse. Man gik derfor den Vej at multiplicere Gennemsnittet af Nettoover- skudet for Femaaret 1899-1903 med 12,5. Efter Fællesudvalgets Indstilling vedtog Kommunalbestyrelsen i 1905 endvidere at ændre Beslutningen fra 1883 og atter føre Værdien afalle de Ejendomme, der tjener til Fyldestgørelse af kommunale Øjemed, »udenfor Linien« i Status, saaledes at disse Beløb altsaa atter skulde medregnes i Status. Begrundelsen for dette Skridt var, at den tidligere Posteringsmaade medførte en stadig Nedgang i Status, hvilket gav et urigtigt Billede af Kommunens Udvikling. Men hvad der nok saa meget gjorde denne Ændring paakrævet og forsvarlig var, at Kommunalbestyrelsen ved Vedtagelsen af Budgettet for 1905/06 havde anlagt en Afskrivningskonto, beregnet til at udligne den Forringelse af Bygninger m. v., der fremkom ved Slid og Ælde. De vedtagne Afskrivninger gik imidlertid ikke til Bunds. Først i 191 o vedtoges paa Grundlag af et Fællesudvalgs Indstilling nye, mere rationelle Afskrivningsregler, jfr. S. 312 f., og samtidig bemyndigedes samme Fællesudvalg til at lade foretage en Omvurdering af Kommunens Ejendomme. Denne Vurdering blev først udskudt af Hensyn til Omordningen af Banegaardsforholdene, men denne trak ud, og da Krigen kom med Omvæltning af alle Værdiforhold, blev Omvurderingen atter udskudt. Først efter Krigen var der Mulighed for at tage Spørgsmaalet om Status op til rationel Undersøgelse. Begyndelsen gjordes ved, at det i 1920 overdroges til Bank­ direktør Hassing-Jørgensen og Direktøren for Stadens Hovedbogholderi og Revision, J . Schaarup, at udarbejde Forslag til ny Værdiansættelse af Kommunens Aktiver og til nye Afskrivningsregler. Efter at de to Herrer havde afgivet Betænkning, nedsattes der i November 1921 en Kommission til Overvejelse af et Forslag vedrørende Københavns Kommunes Ejendomsværdier, Afskrivninger m. v., i det følgende kaldet Sparekommis- sionen. Denne Kommissions Betænkning, der afgaves i 1923, gik — for saa vidt angaar selve de Principper, hvorefter Kommunens Ejendomme og Anlæg skulde optages til i Status — i alt væsentligt ud paa, at man skulde bevare »den historiske Status«, d. v. s. Vur deringen i 1904/05 med Fradrag af de siden da foretagne Afskrivninger og Afhændelser og med Tillæg af de faktiske afholdte Udgifter ved Erhvervelse af nye og ved Anlæg paa gamle Ejendomme. Bortset fra de særlige Værdiansættelser, der foretoges 1 1904/05? kan det altsaa siges, at siden da har Statusbeløbene for Kommunens faste Ejen­ domme ikke været Udtryk for en egentlig Vurdering eller Værdiansættelse 1 de enkelte Aar, men angiver den Kapital, som Kommunen har investeret i det paagældende Aktiv med Fradrag a f de til enhver Tidforetagne Afskrivninger. En Bedømmelse af Statusværdiernes »Rigtighed« er saaledes i høj Grad betinget af Afskrivningsprocenternes Størrelse, men herom henvises dels til den almindelige Redegørelse for Driftsregnskabet i Afsnit I, dels til Specialregnskaberne i Afsnit III. Kun med Hensyn til Aktivposterne: Ubebyggede Arealer og Husejendomme fore­ toges der i 1923 egentlige betydelige Ændringer i Status. For de ubebyggede Grunde skete en Omvurdering under Hensyntagen saavel til Erhvervelsesomkostninger med paa- løbne Renter som til Ejendomsskyldværdien. Endvidere indførtes en interessant regn-