København_1840-1940

41 4

K O M M U N E N S S T A T U S

som en Forretning, der sælger visse Goder til Borgerne og derfor modtager Betaling i Form af Takster og Afgifter. Men det er kun til Dels, at dette Synspunkt lader sig opret­ holde paa Kommunens Virksomhed og dermed Kommunens Regnskab. Ved at hæfte sig for stærkt ved det forretningsmæssige overses let det, der i Virkelig­ heden er det væsentlige og centrale i den kommunale Virksomhed, nemlig at Kom­ munen er en Samfundsorganisation , der forvalter visse omfattende Samfundsopgaver og skaffer Midlerne hertil gennem en tvangsmæssig Udskrivning af Bidrag — Skatter — fra Kommunens Borgere. Set ud fra et rent forretningsmæssigt Synspunkt, der ved Betragtning af en Virksom­ heds Status lægger afgørende Vægt paa Aktivernes Realisationsværdi, er det egentlig kun Kommunens Beholdninger af Værdipapirer, dens Bank- og Kassebeholdning og Varelagre, Kommunens Driftsvirksomheder, Husejendomme og ubebyggede Grunde (for saa vidt de ikke er reserveret de egentlige kommunale Formaal), der har en effektiv Værdi i Handel og Vandel. Derimod er Aktiver som Skolebygninger, Hospitaler, Administrationsbygninger, Forsørgelsesvæsenets Ejendomme o. s. v. ikke i samme For­ stand realisable Aktiver. Disse Aktiver er Kommunen ifølge hele sin foran nævnte Karakter som samfundsmæssig Forvaltningsorganisation forpligtet til at have, og nogen effektiv Værdi i Handel og Vandel kan der derfor ikke være Tale om paa samme Maade som for de Aktiver, der udnyttes »forretningsmæssigt«. Som det ogsaa tidligere er blevet hævdet under Diskussioner om Kommunens finan­ sielle Forhold, er det »Aktiv«, der svarer til de samfundsmæssige Forpligtelser, der paa­ hviler Kommunen (Forsørgelsesvæsenet, Skolevæsenet, Hospitalsvæsenet o. s. v.), slet ikke de dertil hørende Bygninger m. v., men derimod Kommunens Beskatningsret, og dette Aktivs »Værdi« er atter bestemt dels af Borgernes Skatteevne, altsaa først og fremmest deres Indkomster, og dels af de Regler om Beskatningsrettens Omfang, herunder Beskatningsskalaen, der indeholdes i de af Statsmagten givne Skattelove. Det, der imidlertid har praktisk Betydning for Kommunens Finansledelse, og det, som maa være Hovedformaalene med Kommunens Status, er for det første at vise, hvorledes de til Raadighed fo r Kommunen stillede Laanemidler m. v. er anbragt i Kommunens Ejendomme, Anlæg og øvrige Aktiver, og dernæst at danne det regnskabsmæssigt rigtige Grundlag fo r Beregningen a f Afskrivninger samt af, hvor meget de forskellige kommunale Anlæg koster Kommunen i Renter. Om de Regler, der har været gældende for Beregningen og Kon­ teringen af de to Driftsudgifter, Afskrivning og Forrentning, er der gjort nærmere Rede i Afsnittene I og III. Her skal blot fremhæves, at ved en Vurdering af, om der ligger reelle Værdier bag Tallene paa Kommunens Status, er det af afgørende Betyd- ning, at de til enhver Tid foretagne Afskrivninger dækker det Slid og andet Værditab, som Anlægene har undergaaet. Under Forudsætning af rigtige Afskrivningsprocenter skal Summen af de afskrevne Beløb, naar Anlægene er udslidt, være lig med Anlægenes oprindelige Værdi. Endvidere vil det forstaas, at Begrebet Kommunens Formue, der er Differencen mellem Aktivernes samlede Sum og Kommunens Gæld, faktisk bliver en bogholderi­ mæssig Balancepost, hvis Størrelse og Værdi i høj Grad er betinget af de Principper, hvorefter saavel Aktiverne som Passiverne er opgjort.