København_1840-1940

4 1 2 D E K O M M U N A L E V I R K S O M H E D E R S U D G I F T E R OG I N D T Æ G T E R

skal bemærkes, at i alle Femaarene siden 1890, hvor Lønningsudgiften har været særlig udskilt, har denne udgjort ca. 70 pCt. af det samlede Udgiftsbeløb.

KOMMUNEBIBLIOTEKERNE I det i Anledning af Københavns Kommunebibliotekers 50 Aars Bestaaen i 1935 udsendte Jubilæumsskrift1) er der gjort udførlig Rede for Bibliotekernes Historie. I Tilslutning til Tabel X X I I , S. 482, der viser, hvor stor Kommunens Nettoudgift samt Statstilskudet har været, skal derfor kun nogle enkelte Hovedtræk anføres. I Aarene fra Bibliotekernes Oprettelse i 1885 til deres Reorganisation i 19 13 havde de nærmest Karakteren af Lejebiblioteker med offentligt Tilskud. Ved Oprettelsen ydede Kommunen et særligt Tilskud og derefter et fast aarligt Tilskud, der indtil 1897 androg 16.000 Kr., men derefter forhøjedes flere Gange, indtil Bibliotekerne fra 1. April 1913 omorganiseredes til egentlige Kommunebiblioteker, der var frit tilgængelige for hele Byens Befolkning. Der oprettedes et Hovedbibliotek, ansattes faguddannet Personale, og i de følgende Aar aabnedes et Antal Kredsbiblioteker og Udlaans- filialer, samtidig med at Bogbestanden voksede meget betydeligt. I Aarene 1920/21- 24/25 var Kommunens gennemsnitlige aarlige Udgift over r/2 Mill. Kr., og i de sidste Aar har man passeret 3/4 Mill. Kr. De anførte Beløb er som sagt Nettobeløb, altsaa efter Fradrag af Indtægter. I det sidste Regnskabsaar 1938/39 udgjorde Bruttoudgiften 1,0 Mill. Kr., heraf gik 0,5 Mill. Kr. til Lønninger og Pensioner, 0,3 Mill. Kr. til Bogkøb og Indbinding og 0,2 Mill. Kr. til Husleje, Rengøring, Varme m. v. Indtægten udgjorde 222.000 Kr., heraf stammede de 68.000 Kr. fra Overdagspenge, Katalogsalg m. v., medens 150.000 Kr. var Statstilskud. Dette Tilskud ydedes første Gang i 1920/21 i H. t. Loven af 5. Marts 1920 om statsunderstøttede Biblioteker, en Lov der dog ikke var af samme Be­ tydning for København som for det øvrige Land. Efter Lovens Revision i 1931, jfr. nu­ gældende Lov af 7. April 1936, ydes Tilskudet til København efter samme Regler som for andre Kommuner, saaledes at det udgør en vis Procentdel af Kommunens Nettoudgift i det sidst afsluttede Regnskabsaar. NØDTØRFTSANSTALTER OG BADEANSTALTER Det sidste Bilag paa Kommunens Driftsregnskab vedrører Driften af de offentlige Nødtørftsanstalter og af Varmtvands- og Søbadeanstalterne. I Afsnittet om hygiejniske Forhold er de offentlige Nødtørftsanstalter omtalt, ligesom der er gjort Rede for Byens Badeforhold. Her skal man derfor indskrænke sig til at henvise til Tallene i Tabel X X I, S. 481, hvor de gennemsnitlige aarlige Udgifts- og Indtægtsbeløb er anført for hver af de tre Grupper af Anstalter fra de Aar, da de begyndte som kommunale Virksomheder. 9 J. Aarsbo: Bibliotekerne og Sam fundet, K øbenhavn 1935 .

Made with