KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

78 disse maa fremhæves Forøgelsen af Medlemmernes Antal. Den liar til en vis Grad fundet Sted i samtlige Fakulteter, men navnlig i det læge­ videnskabelige, der er voxet fra 2 til 10, og ikke mindre i det rets- og statsvidenskabelige, der er voxet fra 1 til 7 å 8 Medlemmer. Til denne blotte Forøgelse af Tallet kommer endnu den væsentlige Omstændighed, at den største Del af de ny Medlemmer ikke ere consistoriales. Fundats 7. Maj 1788 anviste i saa Henseende Vejen, ad hvilken Hesol. af 1817 og Bkgj. af 1850, jfr. med Regiem. af 1836 og 1844, ere gaaede videre. I Følge Bkgj. 1-8. Septbr. 1850 § 6 behøve navnlig heller ikke Dekanerne læn­ gere at være Medlemmer af Konsistorium, hvilket de indtil den Tid^ vare. Til disse formelle Forandringer slutter sig endelig den reale Kjends- gjerning, at i Tidens Løb Fakulteternes akademiske Funktioner ere til­ tagne i høj Grad, navnlig som Følge af Examensvæsenets Udvikling, og i Kraft af samtlige de foranførte Omstændigheder er Fakulteternes Stilling i Nutiden bleven ikke lidet friere og selvstændigere end tidligere. Vel ere de fremdeles undergivne et Tilsyn fra Konsistorium som det samlede Universitets øverste korporative Forvaltningsorgan, der f. Ex. kan monere deres Medlemmer saa vel som Fakulteterne selv, naar det finder deres Adfærd urigtig eller usømmelig1), samt eventuelt gjøre Indstilling i den Anledning. Men ved Siden deraf have dog Fakulteterne ogsaa i forvalt­ ningsretlig Henseende deres eget, afgrænsede Virksomhedsomraade, saaledes at man i Nutiden maa gjøre en betydningsfuld Adskillelse, der tidligere ikke spillede saa stor en Rolle, mellem Universitetssager, som sortere under Konsistorium og Lærerforsamlingen, og Fakultetssager, som alene vedrøre Fakultetet. I de sidste beslutter dette paa egen Haand eller korre­ sponderer i fornødent Fald umiddelbart med de overordnede Myndigheder. Er Talen derimod om den første Art Anliggender, vil vel de enkelte Fakul­ teters Erklæring blive indhentet, for saa vidt Sagen vedrører dem, men Konsistorium og eventuelt Lærerforsamlingen ville dog have at føre For­ handlingerne paa det samlede Universitets Vegne. Grænsen mellem begge de anførte Slags Anliggender er imidlertid ikke positiv bestemt og lader sig i Følge Forholdets Natur næppe heller ordne ved almindelige Regler; men den maa hovedsagelig bestemmes ved et Skjøn o\er Sagernes almindelige Beskaffenhed og over de konkrete Forhold, hvorunder de komme til at foreligge, samt den paa Grundlag deraf uddannede Praxis, hvorom vi i det hele taget nøjes med at henvise til de trykte Meddelelser. Exempelvis skal blot fremhæves, at medens Ansættelsen af normerede Lærere ordentligvis er et Fakultetsanliggende, vil Ansæt­ telsen af extraordinære Docenter ordentligvis være det modsatte. Over Dispensation fra Betingelserne for de akademiske Graders Erhvervelse indhentes i Reglen Konsistoriums Betænkning2), medens kun Fakulteternes Erklæring æskes over Dispensationer fra Examensbetingelser3). I Hen*) Jfr. Aktstykker i Sagen om Cand. pliil. Taubers Doktordisputats S. 95—96.

— 2) Goos: Aarbog 18 7 1—73 S. 105—6; 1873—75 S. 72—73; 1875—76 S. 52—53. — 3) Jfr. Goos: Register til Aarbogen 18 7 1—76 S. 8.

\

\