KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

n

II. K a p i t e l .

F a k u l t e t e r n e . § 1 0 . Om F a k u l t e t e r n e i A l m i n d e l i g h e d .

Hvad Benævnelsen angaar, erindres, at der ved Bolognas Umvei- sitet vel fandtes Lærerforeninger, svarende til de senere Fakulteter, som imidlertid benævnedes collegia, en Betegnelse, der derfor ogsaa forekommer jævnlig i det juridiske Fakultets ældste S tatu tter1); men selve Benæv­ nelsen facultas skriver sig fra Pariser Universitetet, hvor fakulteternes selvstændige Organisation skete aldeles spontant ved _Midten at det 13. Aarhundrede gjennem en Udsondring fra Universitetet-)• ^ Pariser Universitetet er derfor ogsaa hovedsagelig blevet Mønstret, hvor 1 a Fakultetsordningen er bleven overført til andre, vort eget in e a e , hvilket noksom godtgjøres ved saadanne Udtryk, som f. Ex. arenga, ler forekomme i de juridiske S tatu tter3) selv i de Afsnit, hvis Kilde lkfce er at finde i de kølnske. . , Yed et Fakultet forstaas overhovedet et varigt organiseret Samfund af akademiske Lærere, dannet paa Grundlag af et vist Fællesskab i Hen­ seende til Læreæmner og beføjet til med .Retsvirkning at afgive Bevid­ nelser om Personers Egnethed til at modtage de højeste videnskabelige TTdmærkelser. E t Fakultet er i Følge den angivne Definition et Lærersamfund. Det har det overalt og til alle Tider været saa vel i _Bobgna som i Paris. En lignende Forskjel som den, der i Henseende til Universitetets Begreb existerede paa begge de nævnteSteder, fandt ikke Sted for Fakul­ teternes Vedkommende. # AT Fakulteterne ere dernæst Samfundaf akademiske Lærere, INaar vi ikke bruge det specieliere Udtryk: Universitetslærere, er det begrundet i, at man anden Steds, f. Ex. i Frankrig, finder organiseret Fakulteter, der ikke ere forbundne til noget Universitet; men denne Kjendsgjermng er i øvrigt uden Interesse for vort Lands Vedkommende, hvor der aldrig har existeret Fakulteter uden for Universitetet, og^ hvor derfor Fakulteterne meget vel kunne betegnes som Samfund af Universitetslærere. De paagjældende Lærere behøvede fra først af hos os saa lidt som anden Steds at være beskikkede, og heller ikke var det fra først af nød­ vendigt, at Medlemmerne vare aktuelle Lærere. Oprindelig vare tvært imod a lle Doktorer og Magistre, regentes og non regentes, Medlemmer af Fakul­ teterne. Eftervirkningen heraf holdt sig gjennem lange Tidei i e medicinske Fakultet, og et Minde derom foreligger ogsaa i Fdg. 10. Febr. 1736 I I 1 2 d, som hjemler juridiske Doktorer jus assessoratus in facul- tate juridica. Endnu staa vel graduerede Personer i et vist Forhold til

’) Ser. R. D. VIII. p. 352. — 2) Thurot S. 18. — :1) Ser. R. D. VIII. p. 358.