KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

69 og Kgbrev 15 Juli 1666 paalagde ogsaa adjuncti blandt theologi og phi- losophi, som nu ere eller herefter kommende vorde og in loco e re , at prædike Latin for Kongen lige med Professorerne1). I 1667 beskikkedes M. König til quartus theol. Professor, hvorpaa under 8. Pebr. 1668 den berygtede Oluf Fielchekrone beskikkedes til adjunctus med samme Vil- kaar som M. König og med Forpligtelse til især at docere historiam ecclesiasticam og methodum concionandi. Han efterfulgtes under 9. Decbr. 1669 af Kristoffer Hansen-), og endelig adjungeredes endnu i 1687 Jens Birkerod det teol. F aku ltet3) ; men senere have vi ikke fundet omtalt Ad­ junkter inden for dette. I det filosofiske fakultet beskikkedes L. Holbeig under 29. Jan. 1714 til adjunctus philos. professor, og under 11. Jan. 1715 Th. Bartholin til det samme. Under 26. Septbr. 1754 fik studiosus Hans von Aphelen Kaldsbrev til som adjunctus fac. philos. at docere linguam Gallicam et Teutonicam, dog uden at have videre med Universitetet eller Konsistorium at bestille. Under 13. Jan. 1747 fik G. Ziegenbalg Kalds­ brev som adjunctus mathematicus til at hjælpe og eventuelt sukcedere Prof. Ramus, og ved Resol. 10. Marts 1802 udnævntes endelig Mag. L. Engelstoft til Adjunkt i Historie og Geografi. I det juridiske Fakultet indførtes Adjunkterne første Gang i Aaret 1790, i det Fakultetets Notaiius i Følge Prom. 11. Decbr. s. A. skulde holde Forelæsninger med Tittel af adjunctus, hvilken Stilling beklædtes først af Hurtigkarl4) , derefter af Bentzon5), Krogh og Bornemann6). I det medicinske Fakultet beskikkedes ved Rskr. 7. Novbr. 1800 tre Adjunkter, af hvilke Mag. H. C. ørsted var den ene. Senere, under 13. Avg. 1814, beskikkedes O. L. Bang til Adjunkt samme Steds. En Sammenstilling af de anførte Bestemmelser, f. Ex. angaaende Kønig og von Aphelen, viser noksom, at der ikke gjaldt almindelige Reglei om Adjunkterne, men at deres Retsforhold hovedsagelig ieguleiedes ved hvert enkelt Kaldsbrev. Hvor lidt saadanne Regler fandtes, godtgjøies bedst ved, at Patronen først ved kgl. Resol. 4. Oktbr. 1800 bemyndigedes til at indhente det juridiske Fakultets Betænkning om Adjunkternes Forhold til Professorerne og Deltagelse i deres Embedsgjerning, hvor­ efter han ved Skr. 27. Jan. 18017) udbad sig Konsistoriums Betænkning angaaende en ensartet Ordning af deres Forhold, da det vai væsentlig forskjelligt i de forskjellige Fakulteter. I Almindelighed kan man vist kun sige, at deres Opgave var at læse og disputere samt fungeie som Hjælpelærere, der indtraadte i de normerede Læreres Forfald ); men i øvrigt havde de ikke noget med Fakulteterne at bestille, undtagen foi saa vidt som de tillige fungerede som Notarer9). o Jfr. ovfr. S. 96. — 2) Uncler s. D. fik han Yentebrev paa Præbende Greve og portio Skamstrup, som Mag. Thomas, leetor theol. i Roskilde, rods Dagh. S. 244. — 4) Rskr. 27. Maj 1791. - 5) Baden: Journ;al 179*i b. bd. - 6) Rskr. 13. Septbr. 1799, Prom. 4. Oktbr. 1800, Seltner: Aarbog 1844 S 28 7) Kopi B. Konsist. Svar-Skr. 7. Marts s. A. - 8)Jfr- Kgbrev 9. Decbr 16b9, Bevill. 10. Apr. 1688 for adj. theol. Jens Birkerod til paa ordinär, theol. Vegne, naar nogen af dem begjærer det, at forrette functiones theologicas, Censiu , ’ Examiner, dog uden Løn, saa længe han ej er in facultate theol. virkelig ? han skal have Rang med assessores in coll. consist, — ; Ivane. I rom. 4. Ov . g