KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

38

Rentemestre ophørte, og Formuens Administration mere og mere gik over til Rektor, veg ogsaa mere og mere Opsparings- for Balancesystemet. Og ikke nok hermed; men ved Lejlighed knappede man uden Tvivl endog af paa nødvendige Udgifter, f. Ex. til Residenserne, for at Distributsen kunde blive saa meget større. Angaaende de ny Indtægter, hvorved Gjenstanden for denne for­ øgedes i 1732, nemlig den gamle Studiiskat fra Fyn og Norge saa vel som den ny Studiiskat og Landet Sogns Kongetiende, henvises til Fun­ datsen 1732 § 99, Adg. 18. Apr. 1732 og Jansons Beskrivelse over Kjø­ benhavns Universitets Midler S. 41—44. I Distributsen deltoge indtil 1732 samtlige normerede Professorerer blot med Undtagelse af metaphysicus. Han havde lige saa lidt Andel i den som i Tiden efter 1660 i Residenserne1). Og Grunden til denne Forbigaaelse var uden Tvivl den, at der ikke af hans saaledes som af de i 1630 indstiftede Professorers corpus tilflød Fælleskassen nogen Indtægt. Thi de ny Professorater fra 1630 vare doterede med Jordegods, der ligesom de ældres inddeltes i Prokuratorier -) og Præbender, og af Prokuratorierne nød Fælleskassen de uvisse Indtægter. Den metaphy- siske Professors corpus var vel ogsaa formelt inddelt paa samme MaadeJ) ; ■ men Prokuratoriets Indtægter tilfaldt helt og ^holdent ham selv. At dernæst kun consistoriales og Notarius havde Andel i Distributsen at Legatpengene, er alt bemærket oven for S. 205. End videre maa erindres, at ikke alle Professorer deltoge i Distributsen med lige Ret. Forholdet var tvært imod ordnet ved en Universitets-Vedtægt af 15684), som ogsaa forudsættes i Fundatsen af 1571 og Konstit. af 16625), saaledes at hver Professor i de højere Fakulteter fik 3 Dele, naar en ordinær Filosof eller medius fik 2, og en pædagogus eller infimus 1 Del. I samme Forhold bidroge ogsaa Professorerne f. Ex. ved Skatteydelser6) og Udredelser til B randh jæ lp7)- Efter 1732 var Fordelingsmaaden positivt ordnet ved Adg. 18. Apr. s. A., saaledes at enkelte Professorer fik en vis Sum forlods, og Resten deltes lige imellem de 14 professores consistoriales, medens secretarius ikke fik noget. 3) Overskuddet af Konge- og Kirketiender, som Professorerne fæstede af Universitetet for en bestemt laveré Kanon, saaledes at de kunde bort­ fæste dem for en højere Sum , hvilken Fremgangsmaade udtrykkelig ') A. C. 21. Septbr. 17 15 : Distributio porcorum; metaphysicus faar ingen. — 2) A. C. 14. Jan. 1643: Ere gjorte trende ny procuratoria, et for novus professor, og de tvende for pædagogi, jfr. 24. Maj 1645: Eftersom der nu er tvende pædagogi, skal den Portion, som Decanus uddeler efter Graderne, fordeles mellem trende, saa at hver faar lige meget. — 3) A. C. 3. Juli 1622: Sluttet communibus professorum suffiragiis, at reditus, som ere lagte til professorem metaphys. extraord., skulle distin­ gueres, ligesom ordin. prof. reditns, in procuratorium et prsebendam. Indtægterne af Iloskilde Domkirke skulle habere rationem procuratorii; vicariatus præbendæ. 4) Kirkeh. Saml. III. S. 33. — 5) Engelstoft 1. c. S. 179. — 6) Ovfr. I. S. 355 — 7) A. C. 1. Maj 1763: I Tilfælde af Brandskade paa Godset skal hver af faculta- tibus superioribus yde 9 Mk., hver af philos. consist. 6 Mk., og hver extra- consist. 3 Mk.