KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

3 2

for I S. 204. Her skal blot tilføjes, at Felts. 7. Maj 1788 Kap. VII § 9 ogReskr. 12 . Septbr. 1788, jfr. Resol. 10. Oktbr. 1795, xned en vis midler­ tidig Reservation ganske ophævede Optionsretten. Nu er den indskrænket til de normerede Professorer, og de blandt dem, som have embedsmæssig Fribolig, kunne derhos ikke optere Residenser eller Hnslejeportioner*). ^ I Henseende til Optionsordenen blev allerede i en Vedtægt af 15412) opstillet det Princip, at Adgangen til at optere skulde bero paa Embeds­ alder uden Hensyn til Grad eller Fakultet, og samme Princip blev ogsaa senere fa sth o ld t3); men fra først af stod dog Reglen om senium ikke saa fast, at den jo gjennembrødes ved specielle Vedtægter til Fordel for en­ kelte Mænd, f. Ex. Dr. N. Hemmingsen4), ligesom enkelte Professorer hel­ ler ikke undsaa sig for ved Lejlighed at erhverve kgl. Bevillinger til For­ del for sig selv5), hvilket endog Konstit. 1679 og Edkast 1691 udtryk­ kelig forbyde. Disse Bevillinger gik da undertiden saaledes imod hin­ anden, at der endnu den 29. Juli 1639 delibereredes, om en vis Residens i Følge Kongebreve af 1560 og 1587 6) skulde anses som ene forbeholdt de teologiske Professorer eller ikke, og Spørgsmaalet, som den Gang ikke blev endelig besvaret, i det Residensen indrømmedes Dr. Resen tanquam . amico, non tanquam theologo, endnu senere foranledigede et Kgbrev 30. Juli 1662 7). For at afskære de Tvistigheder, som atter og atter rejstes baade om Pædagogernes Optionsret8) og om Tidspunktet, fra hvilket Seniet skulde regnes9), trængte man i høj Grad til en Kodifikation af den om Residenserne gjældende Ret, og allerede Kgbrevet af 1587 havde ogsaa paalagt Professorerne at gjore en Forordning derom; men det varede længe, inden dette Paabud blev efterkommet. Først under 15. Apr. 1657 vedtoges nemlig constitutiones om Tilsynet med og Vedlige­ holdelsen af Residenserne10), til hvilke senere sluttede sig den alminde­ lige Konstitution 7, Juni 1679, som er bevaret i Afskrift11), medens Originalen er brændt. Bemeldte Konstitution, hvis formelle Gyldighed U Lov 25. Marts 1871 § 3, jfr. dog Resol. 26. Septbr. 1846; Linde: Meddel. 18 4 9 -56 S. 288. — 2) Engelstoft: Annaler 18 11 II. S. 23. — 3) A. C. 8. Novbr. 1652: Efterdi optio residentiarum og decimarum sker efter senium sine nllius facul- tatis et personæ respectu og saaledes er et præmium alene, som de for andre nyde, som længere end andre have apud academiam laboreret, og M. Jakob Fincke be­ findes at have næst efter Dr. Fincke, Dr. O. Worm og Dr. Resen pater længst at alle nærværende professores in academia profiteret, da o. s. v. — 4) Engelstott: 1. c. S. 26. - 5) Rørdam II. S. 3 2 3 -2 4 ; III. S. 128; S. 24 N. 9. - 6) Jfr. om Anledningen til dem i de foreg. Note citerede Steder. — 7) Brevet lyder: Uagtet den ved Tb. Bangs Død ledigblevne Residens en rum Tid liar fulgt fac. theol., bar dog nu Mag. H. Zoega opteret den; men da han er licentieret fra oneribus acade- miæ og maa bo i Landet, hvor han lyster, maa Residensen endnu denne Gang blive ved fac. theol. og bebos af Dr. Joh. Vandal. — 6) A. C. 27. Juli 1639. ) En Strid herom verserede navnlig imellem R. Bartholin og Kr. Ostenfeldt i Aarene 1658—60. Begge Parters meget instruktive Indlæg, d. d. 15. Maj 1658 og 28. Apr. 1659, findes i Kopi B. s. A. fol. 18 1 og 2 2 0 -2 1. A. C. 17. Novbr 1660: Do fleste professorum overensstemmende Mening er denne, at efterdi Dr. lt. J3ar- tholin er kaldet før Dr. Kr. Ostenfeldt, da har den første ogsaa jus prioritatis m residentiis optandis, jfr. Konst. 1679 Art. 1. — ,0j Kopi B. fol. 97. *') Engels­ toft: Annaler 1810 II. S. 32.