KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

367 men Eaadigheden derover tilkom S tat og Kirke, til hvis bedste Stif­ telsen var sket, dog ikke liver for sig, men kun begge i Forening. Erkjendelsen af denne Retsforholdets virkelige. Beskaffenhed maatte navnlig ytre sin Virkning for den Eventualitet, a t Universitetet gik til Grunde, saa at det Øjemed, i hvilket Godset var givet, ikke mere lod sig realisere. Den tiloversblevne Formue var da ikke a t anse som noget, der a tte r hjem faldt til Giverens, være sig Statens eller Kirkens, fri Raa- dighed; men Spørgsmaalet om dens frem tidige Anvendelse maatte af- gjores af begge i Forening, blot med Undtagelse af de Tilfælde, i hvilke Overdrageren udtrykkelig havde reserveret sig sin Ret for den nævnte Eventualitet. Og som en K jendsgjerning, der godtgjør Rigtigheden af den her frem satte Opfattelse, kunne vi fremhæve, at deslige udtrykkelige Forbehold ogsaa findes indførte baade i Kongernes og i de kirkelige Myndigheders Gavebreve. I Kong Hans’s oftere citerede Breve, ved hvilke han skjænker Universitetet Faxe -og Eggitslev K irker, hedder det saaledes i S lutningen: „Og skete det, hvad Gud forbyde, a t forskrevne Universitet i nogen tilkommende T id ej blev ved Magt, da forbeholde Vi Os og Vore Arvinger og Efterkommere, Konger i Danmark, M å M agt for110 K irker strax at annamme igjen “, Paa den anden Side gjor Biskop Johannes Jepsen i Brevet, hvorved han overdrager Universitetet Præ ­ sentation sretten til den hellige Jakobs A lter i Frue Kirke et ligne«»!© Forbehold til bedste for Roskilde B ispestol1). § 74* T i d e n e f t e r 1 5 3 7 . I dette Tidsrum stiller Retsforholdet sig væsentlig anderledes «ni i det foregaaende, og Forskjellen kan i Korthed præciseres derhen, at medens tidligere Dispositionen over Universitetets Midler var boa Stat og K irke i Forening, er den efter Reformationen udelukkende hos State«, Denne Paastands R igtighed skulle vi tillad e os i Korthed at godtgjort, I Indledningen have vi fremhævet de væsentlig overensstemmende Udtalelser i sam tlige tre Fundatser angaaendø Øjemedet, i hvilket Uni­ versitetet er oprettet. Her holde vi os nærmest til den sidste som den gjældende. Derefter er Universitetet blevet stiftet og vedligeholdt, at sammes Indretning paa kraftigste Maade kunde tjene til at udbrede ®§ befordre saa vel den sande Religions-Kundskab som og alle andre nyttige Videnskaber i d i s s e R i g e r o g L a n d e . Spørge vi, fil hvis hedste Universitetet er blevet indrettet, hvem der har erhvervet in Ret ved dets Stiftelse, maa følgelig Svaret lyde: d i s s e R ig e r og L a n d e , livet* under nu, efter T raktaterne 14, Jan. 1814 og 80. ¡Novbr, 1864, k i l ind­ befattes Kongeriget Danmark mod Bilande og Kolonier, D it er føl­ gelig den danske Stat, hvis bedste Universitetet skal fttatMi p a 'Éat

') Verlauff S. 88—84.