KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

366 paa dette Punkt maa gjøre en Adskillelse mellem Tiden fer og efter 1537. § 73. T i d e n f e r 1 5 3 7. N aar i Bologna de fremmede Skolarer sluttede sig sammen i Univer­ s ite te r, som Byen skjænkede et vist Indbegreb af In d tæ g te r, da er det en Selvfølge, a t en slig Overdragelse havde samme K raft og V irk­ ning, som en Overdragelse til enhver anden privat Forening. Selvfølgelig var Universitetet ligesom enhver anden Erhverver indskrænket i Raadig- heden over det erhvervede ved de af Overdrageren trufne Bestem­ melser om Anvendelsen; men det forhindrede dog paa ingen Maade, at Erhvervet m aatte siges at være Universitetets eget, og at ingen v eidslig eller kirkelig Myndighed var beføjet til a t raade derover mere end over andre private Foreningers Formue. Ganske paa samme Maade stillede Forholdet sig dog ikke med Hen­ syn til vort ældste Universitet, da det, som i Indledningen fremhævet, ikke var noget spontant tilblevet, fuldstændig privat Samfund, men et p rivat­ offentligt , dannet i Henhold til pavelig Avtorisation og kongelig Be­ myndigelse , og naar vi ville spørge om det Indbegreb af Individer, som var det virkelige Subjekt for det U niversitetet tillag te Indbegreb af For­ muegoder, lyder Svaret derfor ikke som i Bologna, at det dannedes af Ind­ begrebet af alle dem, der i Henhold til Foreningens egne Vedtægter kunde blive Medlemmer deraf; men det bestod tvæ rt imod af Indbegrebet af alle dem , der i Følge Pavens Avtorisationsbulle, til hvilken Kongens Brev henholdt sig, havde Adgang dertil. Det havde im idlertid, som i Indledningen udviklet, ikke blot Indbyggerne i Kongens Riger og Lande, men hele den katolske Kristenhed, og deraf fulgte nødvendigvis, at Kongen ikke ensidig kunde disponere over Universitetets G od s; men at Paven paa Kirkens Vegne kunde gjøre Indsigelse mod enhver Disposition derover, der stred mod dets fundatsmæssige Anvendelse til Gavn for hele K irken. Paa den anden Side var Universitetet im idlertid ikke nogen ren kirkelig Anstalt, et blot studium generale, for hvis fundatsmæssige Formaal det var lige­ gyldigt, om det laa i Italien eller i Danmark, naar det blot laa et Steds inden for K irken; men, som i Indledningen fremhævet, havde det tillige en vis l o k a l Betydning, der anerkjendes baade i Kongens Brev og i Pavens Bulle, hvorefter det i en særlig Grad skulde komme Indbyggerne i Kongens R iger og Lande til gode, og paa disses Vegne kunde følgelig Kongen protestere im od, a t det Universitetet tillag te Gods unddroges dets fundatsmæssige Anvendelse til bedste for den Stat, i hvilken Uni­ versitetet var grundlagt. I Overensstemmelse med det anførte kan og maa da Spørgs- m aalet om D ispositionsretten over det ældste Universitets-Gods besvares. Universitetet kunde ikke gjøre nogen selvstændig Ret dertil gjæ ldende;