KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

360 Lovgivningen, ophævedes ved kgl. Resol. 25. Novbr. 1796, er tidligere omtalt. En anden Affedning af det specielle Assignationssystem i den akademiske Husholdning var den særlige Bygningskasse. Dens Fo r­ løber var det Fond , der fra A aret 1657 dannedes af Kannikernes Naa- densaar, som anvendtes til Residensernes Underhold. I S tedet for Naadensaaret traad te i 1667 den norske og fynske S tu d iis k a t; men dette separate Fond bortfaldt ved at gaa op i den almindelige Bygnings­ k asse, hvis Indtæ gter bestode af den nævnte Del af S tud iisk atten , som Kassen dog kun beholdt ind til Fundats 31. Marts 1732 § 8 5 , sam t af Landsbykirkernes Beholdninger og senere Afgiften af K lokkere og Gravere ved Frue og T rinitatis K irker. Dens Bestemmelse var a t yde Midler til Underhold af Universitetets Bygninger og fra Aar 1701 ogsaa af Professorernes Residenser; men senere udvidedes den saaledes, at deraf ogsaa udrededes en Række andre Udgifter, hvortil Grunden i Særdeleshed turde være at søge i en Tilbøjelighed hos Professorerne til at lægge Udgifter over paa B}rggekassen for at skaane Fælleskassen, hvis Indtæ gter vare Gjenstand for D istributs; i a lt F ald klager den Revisionskomité, som senere skal omtales, i A aret 1803 over, at Bygningskassens Midler ikke nøje nok indskrænkedes til deres egentlige Bestemmelse. Der aflagdes sæ rligt Regnskab af Ædilerne og efter 1732 af Kvæstor for Kassens Oppebørsler og Udgifter; men i øvrigt adm inistreredes den paa samme Maade som Fælleskassen. Om Bygningskassens Ophør tø r vi ikke sige noget b estem t, i det den forsvinder ganske ubemærket. Det sidste Spor deraf findes i Hovedbogen for 1825, hvor den endnu figurerer, men med en aldeles blank Konto. E fter Bygningskassens Ophør bestod endnu inden for Universitetet den saakaldte Residenspengenes F o n d , der synes at være dannet ved op­ sparede Beholdninger af de legerede Residenspenge1), de brand- og skade­ lidte Bygningers F o n d 2) sam t Almanakpengenes F o n d a). Endelig og i Særdeleshed havde de fleste af de med Universitetet forbundne viden­ skabelige Anstalter egne Fonds, der vel for den væsentligste Del skyldtes private Gaver, men for Resten maatte antages at hidrøre fra opsparede Beholdninger. D et g jald t saaledes om Observatoriet, domus anatomica et museum academicum, N aturaliekabinettet og theatrum anatom icum 4). Samtlige disse separate Fonds, for saa vidt de vare af offentlig-retlig Oprindelse, forsvandt im idlertid med ét Slag i Aaret 1836. I Ind stil­ lingen angaaende Normalreglem entet erklærede Forfatterne, at en saadan Adsplittelse af Universitetets Indtægter, som hidindtil havde fundet Sted, m aatte anses for m indre hensigtsmæ ssig, og at det upaatvivielig vilde være at foretrække, at den akademiske Fond udelt oppebar sam tlige ') Ovir. IT. S. 30. — 2) Ovfr. II. S. 267. — 3) Ovfr. II. S, 254. — 4) Se ovfr. IY. Afsnit Kap. XI.