KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

359

HI. K a p i t e l .

F o rmu e n s An v e n d e l s e . § 70. D e s æ r l i g e K a s s e r o g F o n d s .

Universitetets Stiftelse som In stitu t mecl særlige Fonds skyldtes, som tidligere fremhævet, til Dels den fra Middelalderen nedarvede, ved Samfunds­ økonomiens daværende T ilstand nødvendiggjorte S tatshusholdning, der anviste bestem te Indtæ gter til bestem te Statsformaals Fyldestgjørelse, og d et samme Princip, som saaledes fra først af havde bidraget til Uni­ v ersitetets økonomiske Selvstændighed, var ogsaa gjennem Aårhundreder fremherskende i dets egen indre økonom i. D et var dog kun i mindre Grad hjem let ved Fundatsen af 1539; th i vel havde den en p artiku læ r Kasse ved Siden af den almindelige, for saa vidt som den sæ rlig havde bevilget et vist Indbegreb af Indtæ gter til fattige Studenters Underhold; men derimod var der i det væsentlige ikke Tale om, at den havde udstyret de enkelte Professorater med særlige Fonds; i det højeste havde den antydet Tanken derom ved a t udsæ tte M argaretas og Jakobs A lter som Præm ier for den fysiske og matematiske Professor, og Fundatsen repræsenterer for saa vidt et mere fremskredent Standpunkt lige over for Ordningen i det æ ldste Universitets T id , da de fleste Fonds vare skjænkede enkelte Lærestole. Men den Vej, Fun ­ datsen saaledes havde anvist, blev ikke fulgt ved de senere Dotationer, i det tvæ rt imod baade den ny Fundats 1571 og K ristian IV.s Fundatser af 1619 og 1630 fulgte et andet System ved a t udstyre enkelte Lærestole med egne Indtægter. Hvad Staten havde begyndt, fortsatte U niversitetet, saaledes at dets Husholdning gjengav Billedet af Statshusholdningen i form indsket Maalestok. Vi henvise i saa Henseende til, hvad der foran er bemærket om det Indbegreb af Landgilde og andre visse Indtægter, der assigneredes de enkelte Professorer til Fyldestgjørelse af deres K rav paa Universitetets Kasse. Ligeledes kan her mærkes Forleningerne af Tiender og K irker til de enkelte Professorer. Universitetet er derhos langt mere konservativt paa dette Punk t end Staten. Medens denne i 1660 lægger Grundvolden til Ophævelse af det partikularistiske System, gjennemfører Universitetet det netop fuldt ud ved Konstitution 10. Marts 1662. A t dette kunde ske, er vel forklarligt, naar man erindrer, at der ikke fandtes nogen Opposition inden for selve det akademiske Samfund, og at Staten endnu i over et Aar- hundrede lod sig beherske af det overleverede Princip om Universitetets Selvstyrelse. I det væsentlige var Ordningen efter den anførte Konsti­ tution den, at Universitetet selv havde funderet de forskjellige Profes­ so rater, og at de enkelte Indehavere deraf stode i et lignende Forhold til Universitetets Kasse, som samtlige Professorer til Statskassen. Hvorledes dette System af partikulæ re Fonds, efter først a t være grundlagt af Universitetet og senere forudsætningsvis anerkjendt af